
Oshino Hakkai er den samlede betegnelse for otte damme beliggende i landsbyen Oshino ved foden af Fuji-bjerget. Hér befinder sig i dag fem søer, mens Oshino Hakkai opstod som følge af en sjette sø, som tørrede ind, hvorved denne efterlod fordybninger, der fylde af smeltevand fra Fuji-bjerget, hvorfra det siver gennem lavaformationer i løbet af flere årtier, så urenheder bliver filtreret fra. De otte damme er derfor i virkeligheden åbne kilder og er kendetegnet ved at have meget klart vand, hvilket har gjort dem til en turistattraktion, og i 2013 blev de tilmed inkluderet på UNESCOs liste over verdensarv, da Fuji-bjerget blev optaget på denne.
De lokale indbyggere sørger for at holde vandet rent, så man eksempelvis kan betragte dyre- og plantelivet i disse, og så er det også muligt for besøgende at smage på vandet. De traditonelle huse i Oshino er ligeledes med til at give en hyggelig atmosfære omkring de otte damme, der har deres egne navne. Den største dam er eksempelvis Wakuike, mens den mindste er Okamaike.
Der går busser til Oshino fra Kawaguchiko, og turen tager cirka 20 minutter.