

Om stedet
På Unzen-vulkanen ligger et termisk område kendt som Unzen Jigoku bestående af varme kilder, der er opstået som følge af den vulkanske aktivitet i området, der desuden er medvirkende til, at svovlholdig damp siver op fra jorden, så planter enten har svært ved at vokse eller fremstår visne. Jigoku betyder derfor direkte oversat "helvede", fordi at store dele af Unzen Jigoku er kendetegnet ved at være et nøgent og varmt klippelandskab, hvor man ikke desto mindre kan befærde sig på anlagte stier, som man af sikkerhedsmæssige årsager ikke må forlade.
På grund af de varme kilder er Unzen Jigoku imidlertid en del af et resortområde kendt som Unzen Onsen bestående af forskellige overnatningssteder, hvor man kan bade i det naturligt opvarmede kildevand, mens man ikke har adgang til de udendørs kilder, som kun kan betragtes på afstand. Disse findes i forskellige udgaver, og de har tilmed også hver deres historie, så de også har unikke navne. Kilderne blev eksempelvis brugt til at torturere kristne, da religionen blev bandlyst i 1600-tallet, hvor Shimabara-halvøen var et hovedsæde for kristne i Japan.
Find vej
Der går busser til Unzen Onsen fra Nagasaki og Isahaya og turen tager omkring halvanden time.
