

Om stedet
Som en del af kejserpaladset i Tokyo finder man Kokyo Higashi Gyoen, der har fået det engelske navn Imperial Palace East Gardens. Disse udgør 210.000 m2 af hele paladsgrunden og var oprindeligt kejserslægtens private haver, indtil disse i 1968 åbnede op for offentligheden som en park, hvor man blandt andet finder resterne af Edo-borgen, der oprindeligt stod på grunden, før kejserpaladset blev opført. Dette befinder sig imidlertid i et lukket område mod vest, men flere administrative bygninger befinder sig dog i Imperial Palace East Gardens.
På grunden finder man desuden en japansk have kendt som Ninomaru Garden, der ligeledes er åben for besøgende. Hér kan man blandt andet nyde synet af tilskårede træer og buske på åbne græsarealer, ligesom her ligger søer samt et gammelt tehus. Om foråret og om sommeren kan man ydermere se blomster i flor, mens haven også er populær om efteråret, når træerne skifter farve. Imperial Palace East Gardens er dog kun åben for besøgende i dagtimerne.
Find vej
Der er flere stationer i nærheden, men Tokyo station ligger blandt andet kun et par hundrede meter væk.