Rikugien

Have i Tokyo kendt for sine efterårsfarver

Om stedet

Rikugien ligger i Bunkyo-distriktet i Tokyo og er en af hovedstadens bedste landskabshaver, men i modsætning til mange andre af Tokyos haver, så er denne mere populær om efteråret end om foråret. Dette skyldes, at der kun er få kirsebærtræer, og at det derfor ikke er et så eftertragtet sted at nyde hanami. Til gengæld er det et af de bedste steder i Tokyo, hvor man kan beundre efterårsfarverne, når træerne antager varme nuancer sidst på året.

Rikugien blev grundlagt mellem år 1695 og 1702, men efter ejerens død begyndte stedet at forfalde, indtil grunden blev købt i 1878, hvorefter haven blev genskabt. Der var dengang tale om en privat have, men i 1938 blev Rikugien doneret til Tokyo by, der siden har gjort det muligt for offentligheden at besøge den. Rikugien indeholder alt det, en landskabshave skal bestå af: søer, skovarealer, åbne områder og tehuse. Det hele er forenet via et kompleks stisystem, der gør det muligt for folk at komme rundt overalt i i den 88.000 kvadratmeter store have.

 

 Find vej

Rikugiens hovedindgang ligger nærmest Komagome station, der kun ligger få hundrede meter væk.

Total Page Visits: 681 - Today Page Visits: 1