Art Tower Mito

Art Tower Mito

Art Tower Mito

Art Tower Mito er navnet på en større kulturfacilitet, der i 1990 åbnede for at fejre byen Mitos 100 års jubilæum. Bygningskomplekset huser blandt andet en koncertsal og et teater og med til dette hører også et 100 meter højt tårn, der siden opførelsen har fungeret som Mitos vartegn. Dette tårn er egentlig ment som et kunstværk, der skal symbolisere Mitos bevægelse fra fortiden og nutiden, og derfor har det en noget speciel form, idet det består af 85 titaniumplader, der er boltret sammen for at skabe et tvistende design.

Men tårnet har dog også en funktion, idet der indvendigt befinder sig en elevator, som fører besøgende frem til et observationsdæk i 86 meters højde, hvorfra man fra runde vinduer har udsigt ud over Mito og omegn - blandt andet Kairakuen, der er en af Japans tre bedste landskabshaver. Det er et forholdsvis lille observationsdæk, idet der kun er plads til 19 personer. Elevatoren er gennemsigtig, således at man også kan beundre strukturen indefra. Om aftenen sørger projektører for at lyse tårnet op i forskellige farver. Observatoriet har åbent fra klokken 9.30 til klokken 18 på hverdage og frem til klokken 19 i weekender og på helligdage.

Art Tower Mito ligger 1,5 kilometer fra både Mito station og Kairakuen station.

 

Total Page Visits: 590 - Today Page Visits: 1