Kairakuen

En af Japans tre bedste landskabshaver

Om stedet

Kairakuen ligger i byen Mito i Ibaraki-præfekturet og er kendt for at være en af Japans tre bedste landskabshaver sammen med Korakuen i Okayama og Kenrokuen i Kanazawa. Kairakuen blev grundlagt i 1841 og var allerede dengang åben for offentligheden, for Kairakuen betyder direkte oversat "en park, der nydes med andre". I dag er Kairakuen en del af den 300 hektar store Kairakuen Park, der inkluderer Senba-søen, og igennem denne løber både vejbaner samt en jernbane, der adskiller Kairakuen fra resten af parken, som desuden er lukket af, så man ikke har adgang til denne hele døgnet.

I Kairakuen  ligger et stort stisystem, som fører gæster rundt mellem blomster, buske, plæner og træer, ligesom her er bambuslunde og en traditionel bygning kaldet Kobuntei, hvorfra man blandt andet kan nyde udsigten ud over haven. Denne er dog en moderne rekonstruktion fra 1972, efter den oprindelige bygning blev ødelagt af bombetogter under Anden Verdenskrig, mens den genopførte version brændte ned i 1969 efter et lynnedslag. Kobuntei tog desuden skade efter Tohoku-jordskælvet i 2011 og krævede reparation ligesom store dele af haven. Selvom haven er velbesøgt året rundt, så er den særlig populært i det tidlige forår, når de omkring 3000 blommetræer springer ud som nogle af de første blomster hvert år. I denne periode lægger Mito derfor grund til en måned lang blommefestival, for den tilknyttede Kairakuen station er aktiv.

 

 Find vej

Kairakuen station ligger lige ved siden af parken, men denne er kun aktiv under blommefestivalen i februar og marts. Resten af året kan man stå af på Mito station, som ligger 2 kilometer fra parken.