Kihoku Astronomical Observatory

Observatorium med et specielt design

Om stedet

I byen Kanoya i Kagoshima-præfekturet ligger Kihoku Astronomical Observatory, der som navnet indikerer er et observatorium, hvor det er muligt at betragte stjernehimlen, hvilket både kan gøres via opsat udstyr eller med sine egne øjne. Observatoriet blev nemlig opført i 1995 for at fejre, at Kanoya fire gange i træk var blevet kåret som det sted i Japan med den bedste stjernehimmel grundet mangel på lysforurening i området, og Kihoku Astronomical Observatory ligger derfor også temmelig afsides på en bakke, hvor der stikker frem i landskabet grundet sit temmelig usædvanlige design.

Observatoriet er nemlig opført i beton og designet af arkitekten Masaharu Takasaki, der valgte at inddrage et utal af former og elementer, så bygningen tager sig forskelligt ud fra alle vinkler. Generelt ligner det slet ikke en bygning, men snarere et abstrakt kunstværk, hvilket har fået folk til at sammenligne observatoriet med alt fra et rumskib til en rumstation. Bygningen er også blevet sammenlignet med det levende slot fra filmen med samme navn. Mange kommer derfor udelukkende for at betragte den unikke arkitektur - både på afstand og på nært hold, men fra observatoriet kan man dog også nyde udsigten ud over det omkringliggende landskab, hvilket inkluderer vulkanen Sakurajima, mens man i weekender kan få lov at blive til sent ud på aftenen, hvor stjernerne fremstår tydelige.

 

 Find vej

Netop fordi at Kihoku Astronomical Observatory ligger fjerne fra byer og lysforurening, så er der ingen station i nærheden, og der er heller ingen busforbindelse tilknyttet. De fleste tager derfor dertil i bil.