Kyoto Tower

Kyoto TowerKyoto Tower er med sine 131 meter den højeste struktur i Kyoto. Bygningen stod færdig i 1964 som en del af Japans OL-værtsskab og består af en 9 etagers bygning, der blandt andet huser butikker og et hotel, med et tårn på toppen, hvilket skal forestille et japansk stearinlys. Kyoto er kendt for at have mange ældre bygninger, så der er strenge krav til nybyggerier, der ikke må være alt for høje, idet man er bange for at det vil give byen en alt for moderne atmosfære. Derfor var der kritik af Kyoto Tower, da dette blev opført, og det er også derfor, at ingen andre bygninger siden har overgået det i højden. Kyoto Tower giver dog folk mulighed for at betragte Kyoto fra oven, idet man i 100 meters højde finder et observatorium, hvorfra der er en 360 graders udsigt ud over alle egne af byen. En billet koster 770 yen, og observatoriet har åbent fra 9 til 21, mens der lukkes for nye besøgende 20 minutter før lukketid. Tårnet er oplyst i hvide og orange farver, når det er mørkt.

Kyoto Tower befinder sig lige over for Kyoto station.

 

 

Kyoto Tower

Total Page Visits: 300 - Today Page Visits: 1