Mori JP Tower

I Minato-distriktet i Tokyo ligger tre skyskrabere, der tilsammen er kendt som Azabudai Hills. Disse består af to etageejendomme med en højde på henholdsvis 237 og 268 meter samt en bygning tiltænkt erhverv i de nederste etager og boliger i de øverste. Denne bygning er kendt som Mori JP Tower og med en højde på 325 meter er det den højeste bygning i Japan - en status, den fik i 2023, hvor bygningen stod færdig, fire år efter opførelsen af den begyndte. Mori JP Tower overgik da Japans hidtil højeste bygning, Abeno Harukas, med 25 meter. Det var desuden den første bygning i Tokyo med en højde på over 300 meter.

Mori JP Tower består af 65 etager og har blandt andet en åben tagterrasse, der i begyndelsen var tilgængelig for offentligheden. Nu er det dog kun bygningens lejere og restaurantgæster, der har adgang til denne, men på 33. etage befinder sig dog et gratis observatorium, hvor det blandt andet er muligt at nyde synet af Tokyo Tower i nærheden. Herudover huser bygningen blandt andet mange butikker i de nederste etager.

Azabudai Hills ligger få hundrede meter fra Kamiyacho station, der er en del af Tokyos metro.

 

Total Page Visits: 62 - Today Page Visits: 1