Niigata Bandaijima Building

Toki Messe er navnet på et konferencecenter med en tilhørende skyskraber kaldet Niigata Bandaijima Building, som ligger i byen Niigata i præfekturet med samme navn, hvor bygningen med sine 141 meter er den højeste. Toki Messe er navngivet efter Niigata-præfekturets nationalfugl, den japanske ibis, der på japansk hedder toki. Bygningskomplekset stod færdigt i 2003 og huser udover et konferencecenter også et hotel, restauranter, kontorer og sågar et kunstmuseum, der er fordelt på den 31 etager høje skyskraber. På øverste etage af denne ligger desuden et observationsdæk, der giver besøgende mulighed for at betragte udsigten ud over Niigata og det japanske hav, hvor man på en klar dag kan skimte øen Sado i det fjerne.

Observatoriet har åbent alle dage fra 8 til 22 - foruden fredag, hvor der lukkes klokken 17. Tilgangen for nye besøgende stopper en halv time før lukketid. Observationsdækket bliver desuden ofte lejet ud til diverse events, og det kan betyde, at hele eller dele af etagen nogle gange er lukket af.

Toki Messe ligger cirka 20 minutters gang fra Niigata station.

 

 

Total Page Visits: 573 - Today Page Visits: 1