Panorama Tower er et 100 meter højt observationstårn beliggende på Yahiko-bjerget i Niigata-præfekturet. Hér blev det opført i 1970 så folk havde mulighed for at beundre det omkringliggende bjerglandskab fra et øvre perspektiv. Der er tale om et roterende observationstårn, idet man som besøgende tager plads i det ringformede observationsdæk ved foden, hvorefter dette bliver hejst til vejrs, mens det snurrer rundt, således at man har mulighed for at nyde en 360 graders udsigt, imens man sidder stille. Når observationsdækket er nået frem til toppen vil det automatisk tage turen tilbage. Der er plads til 52 mennesker i det to etagers observationsdæk, og turen med dette tager 8 minutter. En voksenbillet koster 600 yen, og tårnet har åbent fra klokken 9 til klokken 17. Fra december til marts er der dog lukket for besøgende grundet mulighed for snedække i området.
Panorama Tower befinder sig for enden af en svævebane, der fører folk frem til toppen af Yahiko-bjerget. Denne ligger cirka to kilometer fra Yahiko station.