

Om stedet
Yahiko er navnet på et 634 meter højt bjerg i udkanten af Niigata. Bjerget er i århundreder blevet tilbedt af de lokale, og derfor befinder der sig en helligdom ved foden af det. Denne er yderst populær at besøge, men der er imidlertid også mange, der vælger at bestige Yahiko-bjerget, da det trods alt er et lille bjerg, hvilket gør det muligt at nå frem til toppen i løbet af et par timer. Herfra har man blandt andet et flot udsyn udover Det japanske hav.
Alternativt kan man også benytte sig af en svævebane, der blev anlagt helt tilbage i 1958. En tur med denne tager nemlig kun 5 minutter, ellers er der også en vej på selve bjerget, så man nemt kan "bestige" det med brug af et køretøj. På toppen står desuden et tårn kaldet Panorama Tower, så man i sandhed kan nyde udsigten udover det omkringliggende landskab.
Find vej
Yahiko station ligger halvanden kilometer fra svævebanen tilknyttet Yahiko-bjerget.
