

Om stedet
Sapporo JR Tower er beliggende i Sapporo på Hokkaido og er med sine 173 meter ikke blot byens højestei Sapporo men på hele Hokkaido. Der er tale om en skyskraber tilknyttet et større bygningskompleks bestående af et indkøbscenter og kontorer, der fungerer som en del af Sapporo Station. Sapporo JR Tower er derfor ejet af og navngivet efter Japans nationale jernbaneselskab, Japan Rail Ways, og tårnet, som stod færdigt i 2003, hører til den østlige sektion. De nederste seks etager hænger sammen med indkøbscentret og består derfor hovedsageligt af butikker, mens resten af bygningen indeholder kontorlokaler og hotelværelser.
På 38. etage befinder sig dog et observationsdæk kaldet Tower Three Eight eller T38, hvor man kan komme til med en elevator fra 6. etage. Hér er det muligt for besøgende at nyde udsigten ud over Sapporo i 160 meters højde, hvilket tilmed kan gøres i siddende stilling, eftersom der er placeret stole ved de store vinduer. Hvis man som mand har behov for at gå på toilettet, kan man desuden også betragte udsigten, imens man tisser, eftersom der også er vinduer bag ved nogle af urinalerne. Observationsdækket indeholder desuden en café og en lille butik.
Find vej
Eftersom Sapporo JR Tower er en del af Sapporo station, så kan man komme dertil fra stationen.