

Om stedet
Den 209 meter høje Shinjuku Nomura Building er en af de mange skyskrabere, der befinder sig i Shinjuku i Tokyo, hvor det også var en af de første skyskrabere, idet den stod færdigopført i 1978. Hovedparten af bygningens 50 etager består af kontorlokaler, men både kælder og de to øverste etager huser restauranter. På de øverste såkaldte Sky Restaurants kan gæster derfor nyde udsigten til de omkringliggende skyskrabere samt resten af Tokyo, og fra den rigtige side kan man desuden se Fuji-bjerget på en skyfri dag.
Det er dog ikke muligt at beundre udsynet, hvis ikke man kommer for at spise mad, så Shinjuku Nomura Building er altså ikke åben for hvem som helst, idet udsigten derfra koster et måltid mad.
Find vej
Shinjuku Nomura Building ligger en halv kilometer fra Shinjuku station.
