

Om stedet
Takasaki City Hall er en 102 meter høj bygning på 21 etager beliggende i Takasaki i Gunma-præfekturet. Takasaki City Hall er dermed den højeste bygning i Takasaki og den anden højeste i Gunma-præfekturet. Der er tale om byens rådhus, som blev opført i 1998 som en erstatning for den tidligere bygning, som stammede fra 1954. Der er på flere måder tale om en såkaldt grøn bygning, idet der på taget opsamles regnvand, som genanvendes i bygningens toiletter, mens man også benytter sig af jordvarme til opvarmning.
Selvom bygningen egentlig fungerer som byens politiske hovedsæde, så er den dog også åben for offentligheden, som blandt andet kan benytte sig af et observatorium på øverste etage, hvor man har mulighed for at beundre synet af byen. Eftersom der ikke er andre høje bygninger omkring Takasaki City Hall, så kan man fra observatoriet nyde udsigten til både nære og fjerne egne - inklusiv bjergene i horisonten. Med til observatoriet hører desuden en lille restaurant.
Find vej
Takasaki City Hall ligger under en kilometer fra Takasaki station.