Umeda Sky Building

Observatorium med en af de bedste udsigter i Osaka

Om stedet

Umeda Sky Building er et par tvillingetårne beliggende i Osaka, som er forbundet via en gangbro i midten samt et fælles tag, der samtidig fungerer som et åbent observatorium. Umeda Sky Building er 173 meter høj og stod færdig i 1993. Oprindeligt skulle der have været bygget fire tårne, men på grund af Japans økonomiske krise i slutningen af 1980'erne, blev der altså kun opført to. I kælderen finder man et spiseområde, hvor man har forsøgt at gengive atmosfæren i Osaka fra starten af det 20. århundrede, mens resten af bygningen hovedsageligt består af kontorlokaler.

Observationsdækket kaldes Floating Garden Observatory og består af både en indre og ydre afdeling, der giver en 360 graders udsigt ud over Osaka, hvor man har et åbent udsyn til byen, så kan fornemme dens størrelse. For at komme frem til observatoriet, skal man tage en elevator frem til toppen, hvor man ydermere skal benytte sig af en populær rulletrappe, hvorfra man ligeledes kan beundre omgivelserne.

 

 Find vej

Umeda Sky Building ligger 750 meter fra både Osaka-Umeda station og Osaka station.