I Japan er gennemsnitshøjden omkring 10 centimeter lavere end i Danmark, så når man som en almindelig dansker besøger Japan, vil man ofte opleve, at man nu og da skal bukke hovedet, og hvis man er omkring 2 meter høj, skal man stort set hele tiden være opmærksom på sine omgivelser. Det gælder især ved indgangspartier, togdøre, porte og generelt ældre bygninger, hvor man særligt skal passe på, når man går på trapper. Noget de fleste vil have problemer med er dog højden på japanske brusehoveder, der hænger meget lavt, og hvis man får udleveret sutsko, som man skal have på, når man besøger et historisk sted eller overnatter på en ryokan, så vil størrelsen på disse mange gange være for små, fordi japanere grundet deres lavere højde også har mindre fødder. For nogen kan det derfor også være svært at shoppe beklædning i Japan. Alt i alt er det altså nemt at føle sig som en fremmed person i et fremmed land, når man begiver sig rundt i Japan, fordi ens kropsbygning gør en klar over, at man ikke passer ind.
I Japan findes der mange transportselskaber, hvilket er godt, fordi konkurrence er sundt for et samfund. Som turist er det dog besværligt, fordi selskaberne ikke benytter sig af de samme jernbanelinjer, så nogle gange skal man skifte mellem forskellige selskaber, når man rejser rundt i Japan, hvilket således er noget, man hele tiden skal være opmærksom på, når man skal fra A til B. Hvis man rejser med et rejsepas, er dette nemlig kun gældende hos et enkelt selskab, hvilket også er tilfældet, når man køber billetter, så man derfor ikke kan bruge den samme billet, når man rejser med forskellige selskaber. Selv de japanske rejsekort begrænser sig til bestemte selskaber, så man aldrig rigtig kan rejse frit i Japan, hvor man derimod skal holde øje med, hvilket selskab der styrer den linje, som man vil anvende.
Mens det japanske togsystem er højteknologisk og nemt, så er det at rejse med bus i Japan nærmest en kontrast til dette. Udfordringen starter allerede, inden man påbegynder sin rejse, eftersom mange busstoppesteder i Japan kun har japansk tekst, så man som udlænding kan have svært ved at finde det rigtige stoppested og desuden forstå informationerne på dette. Bustiderne er ofte præget af uregelmæssigheder, og særligt uden for byerne kan man opleve, at de kun kører ganske få gange om dagen og helt holder op med at køre tidligt på aftenen. At misse en bus kan altså være katastrofalt. Men at benytte busserne er også besværligt, for disse tager kun imod kontanter eller rejsekort, så hvis man ikke har et sådant, skal man sørge for at være i besiddelse af det nøjagtige beløb, som rejsen koster, hvilket man først får oplyst, når man står af og betaler ved udgangen, hvor der derfor nemt kan opstå kø under veksel- og betalingsprocessen.
Når man rejser med tog i Japan, skal man altid være opmærksom på, hvilken togkategori, man benytter. Der findes nemlig både lokaltog, der standser på alle stationer, og ekspresstog, der kun standser på udvalgte stationer. Når man skal til en bestemt station, skal man altså lige huske at tjekke, om toget i det hele taget standser på denne, og om man har en gældende billet. Der findes nemlig en kategori inden for ekspresstog kendt som limited express, der kun tillader passagerer med pladsreservation. Det samme gør sig gældende med nogle shinkansen-tog, der kun er for folk med pladsreservation, så selvom man har billet, kan man altså ikke bare hoppe på hvilket som helst tog, der skal frem til ens destination. Som mand skal man desuden være opmærksom på, at der i Japan findes tog med vogne forbeholdt kvinder.
Mange japanske helligdage falder på en mandag for at kunne give japanerne en længere weekend. Dette har imidlertid også medført, at mandag er blevet en udbredt lukkedag ved mange seværdigheder, som derfor ikke holder åbent på ugens første dag, selvom det er en helt almindelig hverdag. Det er således upraktisk at tage til et sted for at besøge en attraktion, som slet ikke er åben, så udover at tjekke åbningstider bør man derfor også altid tjekke, om steder i det hele taget holder åbne på lige netop den dag, man gerne vil besøge dem. Mens mandag er en udbredt lukkedag, så er der nemlig også steder, som holder lukket på andre af ugens dage, mens andre holder permenant lukket, hvis der eksempelvis er en renovering i gang.
I Japan har man en rig toiletkultur, der blandt andet inkluderer tilstedeværet af offentlige toiletter overalt, så man aldrig behøver at holde sig eller i det hele taget bekymre sig om det. Der er nemlig toiletter på alle stationer, på rastepladser, ved seværdigheder og sågar langs vandrestier i skove. Der er tilmed altid en håndvask, så man kan vaske hænder, men der er dog sjældent håndklæder på japanke toiletter, fordi der netop er så mange, at det er tidskrævende at rengøre og udskifte dem, så japanerne går i stedet rundt med en klud, som de benytter efter at have vasket hænder på et offentligt toilet. Npr man rejser rundt i Japan, anbefales det derfor, at man har sit eget lille håndklæde med, hvis man da ikke vil tørre fingrene i sit tøj eller benytte papiret på toilettet.
Når man er på indkøb i japanske butikker, vil mange nok bide mærke i, at der på prisskiltene står oplyst to priser, hvilket kan være forvirrende for udlændinge, som ikke kan vide, hvilken pris man skal betale for varen, eftersom teksten typisk er på japansk. Dette skyldes, at mange japanske prisskilte oplyser prisen med og uden moms, hvilket rettere sagt vil sige, at man skal betale det højeste beløb, da dette er prisen med moms. Denne er i Japan på 10 % – dog kun på 8 % for mad og drikkevarer. Det bliver ikke nemmere af, at det mange steder er prisen uden moms, som har den største skrift, så man nemt kan overse prisen med moms, mens nogle butikker kun oplyser en enkelt pris, så man slet ikke kan vide, om dette er med eller uden moms. Trods navnet koster varer i 100 yen-butikker nemlig ikke 100 yen, da dette faktisk er prisen uden moms.
De japanske byer og gader er generelt rene, så det vil nok komme bag på mange, at der næsten ikke findes offentlige skraldespande i Japan, hvor man kan komme af med sit affald på farten. Dette skyldes, at størstedelen af Japans skraldespande blev fjernet efter terrorangrebet i Tokyos metro i 1995, hvor medlemmer af den nyreligiøse sekt Aum Shinrikyo spredte sarin, der var pakket ind i avispapir. Frygten for at skraldespande kunne benyttes til lignende angreb førte derfor til, at de blev fjernet, så man nu stort set kun kan finde offentlige skraldespande til dåser og flasker ved siden af salgsautomater. I Japan sorterer man nemlig affaldet, men hvis man vil af med restaffald såsom emballage, så må man bære dette på sig, indtil man kommer hjem, eller skille sig af med det et sted, hvor der også er kameraer, hvilket typisk er på stationer eller i butikker.
Spændingen i Japan er 100-110 volt, mens den i Danmark er på 230. I Danmark benytter man derfor C-stik, hvorimod man i Japan anvender A-stik, der er kendetegnet ved at være flade frem for runde. Det er således nødvendigt med en adapter til ens elektriske apparater, hvis man vil kunne bruge dem i Japan, hvor stikkene altså er anderledes. Har man en amerikansk adapter vil den kunne bruges, men ellers kan man købe en hjemmefra, eller når man er ankommet til Japan, hvor det dog kan være svært at opstøve en sådan. Man skal desuden altid have den på sig, så man kan benytte sig af et strømstik, når man får brug for det, så det er altså en ekstra ting, man skal slæbe rundt på og holde styr på.
Det kan virke ironisk, at et højteknologisk samfund som Japan endnu benytter sig af kontanter som det primære betalingsmiddel, men det skyldes slet og ret, at der er en tradionel værdi knyttet til kontanter, som derfor er det eneste, man kan betale med mange steder, selvom en del butikker efterhånden har taget kontantløs betaling til sig. Det er dog svært at klare sig med brug af et udenlandsk kreditkort alene i Japan, så det anbefales, at man medbringer valuta hjemmefra, selvom dette også kan hæves i Japan, hvor udbredelsen af hæveautomater dog er begrænset. Ved mange seværdigheder tager man kun imod kontanter, hvilket især er tilfældet ved templer og helligdomme, og i busser kan man kun betale med mønter eller med japanske rejsekort, så generelt er det så indviklet at finde rundt i, hvor man kan bruge sit kreditkort, at det altid er nødvendigt at have kontanter på sig.