Den 29-årige Kyoko Matsumoto boede i byen Yonago i Tottori-præfekturet, hvor hun sidst blev set i live om aftenen den 21. oktober 1977, da hun var på vej til en strikkeklub. En nabo observerede nemlig, at Kyoko blev passet op af to mænd, som overfaldt hende og bragte sig med sig, hvorved det stod klart, at hun måtte være blevet bortført. Da de nordkoreanske kidnapninger kom frem i lyset, blev Kyoko Matsumoto føjet til listen over de dengang 16 anerkendte ofre i 2006, hvorved listen nåede op på 17 japanere. Af disse var Kyoko den anden, som blev kidappet, men Nordkorea har imidlertid aldrig anerkendt dette og har nægtet et hvert kendskab til sagen. Det vides derfor ikke, hvad der skete med Kyoko Matsumoto, men en nordkoreansk kilde bekræftede, at hun så sandelig havnede i Nordkorea.
23-årige Shuichi Ichikawa og hans kæreste, den 24-årige Rumiko Masumoto forsvandt den 12. august 1978 fra byen Fukiage i Kagoshima-præfekturet. Hér havde de to planlagt at tage til stranden, hvor de dog endte med at blive kidnappet af nordkoreanske agenter, som bragte dem tilbage til Nordkorea. Dette ved man med sikkerhed, for da de nordkoreanske kidnapninger kom frem i lyset, erkendte Nordkorea at have bortført Shuichi og Rumiko, som dermed var blandt de 13 japanere, som Nordkorea påtog sig ansvarer for at have kidnappet. Ingen af dem var dog længere i live, for ifølge de nordkoreanske myndigheder døde Shuichi af et slagtilfælde i 1979, og det samme gjorde Rumiko i 1981, mens de altså stadig var ret unge.
28-årige Minoru Tanaka arbejdede på en restaurant i Kobe, der imidlertid var ejet af Han Yong-dae, som var en nordkoreansk agent bosiddende i Japan. Han fik i 1978 til opgave at kidnappe en japansk mand, hvilket blev Minoru Tanaka, der den 6. juni blev overtalt til at rejse til Europa med to nordkoreanere – sandsynligvis gennem et jobtilbud. Men i virkeligheden skulle turen gå til Nordkorea, hvor Minoru Tanaka altså blev bortført til. Da de nordkoreanske kidnapninger kom frem i lyset, nægtede Nordkorea dog at have bortført Minoru, selvom man indrømmede, at han befandt sig i Nordkorea. Men selvom man påstod, at han var havnet der af fri vilje, så har man i Japan alligevel valgt at betragte ham som et kidnapningsoffer.
Den 43-årige Miyoshi Soga og hendes 19-årige datter, Hitomi, forsvandt begge den 12. august 1978, hvor de var på vej hjem efter en indkøbstur på øen Sado, hvor de boede, da de blev overmandet og bortført af nordkoreanske agenter, som sejlede dem bort fra Sado og videre til Nordkorea. Dette ved man med sikkerhed, idet Hitomi var en af de i alt fem overlevende japanere, der i 2002 fik lov at vende tilbage til Japan, da sagen om de nordkoreanske kidnapninger kom frem. Kun kunne dermed fortælle, at hendes mor var blevet kidnappet sammen med hende, men Nordkorea har nægtet dette, og det vides derfor ikke, hvad der skete med Miyoshi, hvorimod Hitomi giftede sig med amerikaneren Charles Robert Jenkins, som hun fik to børn med.
Nordkorea kidnappede nationaliteter fra store dele af verden, hvor de desuden heller ikke holdt sig tilbage fra at kidnappe japanere, og i 1980 fandt en dobbeltkidnapning tilmed sted i udlandet, da den 22-årige Toru Ishioka og 26-årige Kaoru Matsuki blev lokket til at rejse til Nordkorea fra Spanien af to japanske kvinder, som boede i Nordkorea. Hér blev Toru gift med Keiko Arimoto, som blev kidnappet i 1983, og han formåede via en polsk turist at smugle et brev ud fra Nordkorea, som blev sendt til hans forældre, hvorved man fik indsigt i de nordkoreanske kidnapninger. Da disse blev erkendt af Nordkorea, var hverken Toru eller Kaoru længere i live, for de påstod nemlig, at Kaoru døde i en trafikulykke i 1996, mens Toru, Keiko og deres datter alle døde af kulilteforgiftning i 1988.
Yaeko Taguchi var en 22-årig alenemor, der forsvandt på vej til arbejde den 12. juni 1978, efter hun havde afleveret sin 1-årige søn og 2-årige datter i en dagpleje i Tokyo. Herefter var der ingen, der hørte noget fra hende, og hendes forsvinding var et mysterium, indtil 1991, hvor den koreanske terrorist Kim Hyon-hui påstod, at hun i Nordkorea havde lært japansk af en kvinde, hun identificerede som Yaeko, så hun på den måde kunne udgive sig for at være japaner og spionere for Nordkorea. Hun gav dermed også indsigt i de nordkoreanske kidnapninger, før disse blev erkendt af Nordkorea, som i 2002 indrømmede at have stået bag kidnapningen af Yaeko Taguchi samt 12 andre japanere – heriblandt Tadaaki Hara, som hun blev gift med i 1984, men man afslørede samtidig, at hun var blevet dræbt i en bilulykke den 30. juli 1986 – kun 11 dage efter at hendes mand tilsyneladende døde.
Keiko Arimoto var 23 år gammel, da hun i 1983 boede i London, hvor hun studerede engelsk og arbejdede som au-pair, da hun blev udpeget som mål for japaneren Megumi Yao, der var udsendt agent fra Nordkorea. Megumi var blevet bedt om at kidnappe en ung japansk kvinde, så hun fik lokket Keiko til Nordkorea via et jobtilbud, der først bragte hende til København, hvorfra turen gik til Nordkorea via Moskva. Hér blev Keiko gift med et andet kidnapningsoffer – nemlig Toru Ishioka, som hun fik en datter med, men alle tre omkom tilsyneladende af kulilteforgiftning i 1988. Da de nordkoreanske kidnapninger kom frem i lyset, erkendte Nordkorea nemlig at have kidnappet Keiko, der således er den sidste person på listen over de 17 officielt anerkendte kidnapningsofre.
Yasushi Chimura og hans forlovede Fukie Hamamoto var begge 23 år, da de den 7. juli 1978 forsvandt fra deres hjemby Obama i Fukui-præfekturet, hvor de to havde planlagt at tage på en date ved kysten, da de hér blev kidnappet af nordkoreaske agenter, som bragte dem til Nordkorea. Dette er nemlig bevist, for da Nordkorea i 2002 erkendte at have kidnappet i alt 13 japanere, var Yasushi og Fukie ikke blot på listen over disse – de var også blandt de fem overlevende, som fik lov at vende tilbage til Japan, hvor de siden har talt åbent om deres kidnapning og tilværelse i Nordkorea, hvor de fik tre børn, som senere fik lov at rejse til Japan og blive genforenet med deres forældre.
Den 31. juli 1978 forsvandt den 20-årige Kaoru Hasuike og hans kæreste – den 22-årige Yukiko Okudo fra byen Kashiwazaki i Niigata-præfekturet, hvor de begge blev kidnappet af nordkoreanske agenter, imens de befandt sig nær kysten. Allerede dengang havde man mistanke om, at Nordkorea foretog kidnapninger af japanere, men dette blev først officielt bekræftet i 2002, hvor Nordkorea indrømmede at have bortført 13 japanere. På listen over disse var både Kauro og Yukiko, der tilmed var blandt de fem overlevende japanere, som fik lov at vende tilbage til Japan, hvor de fortalte om deres kidnapning og tilværelse i Nordkorea, hvor de fik to børn. Begge fik med tiden lov at rejse til Japan, så de kunne blive genforenet med deres forældre.
Den 15. november 1977 forsvandt den kun 13-årige Megumi Yokata, mens hun om aftenen var på vej hjem fra badminton i byen Niigata, for på trods af hendes unge alder så forhindrede dette hende ikke fra at blive offer for de nordkoreanske kidnapninger, da hun blev overfaldet og tvunget ombord på en båd. Eftersom det var mørkt, var det først ombord på denne, at det gik op for de nordkoreanske agenter, at de havde kidnappet en teenagepige, men da var det for sent at afbryde missionen, så Megumi blev bragt med til Nordkorea, hvor hun blev gift med den sydkoreanske Kim Young-nam, som hun også fik en datter med. Da Nordkorea indrømmede at have kidnappet japanere, var Megumi godt nok på listen over disse, men hun var desværre ikke længere i live, for ifølge Nordkorea begik hun nemlig selvmord i 1994.