Kokoro Connect

Information

Billeder

Original titel: Kokoro Konekuto

Studie: Silver Link

År: 2012

Genre: Skole, drama, romantik, mysterie

Antal afsnit: 17

Baseret på: Bog

.

.

.

.

.

.

Univers

Kokoro Connect foregår i virkelighedens verden, hvor der dog eksisterer en ubegribelig eksistens med mystiske evner, som kan indtage folk og ændre på menneskers sjæle og kroppe.

Karakterdesignet er generelt naturtro bortset fra, at visse personer har meget store øjne. Der er desuden lidt unaturlige toner i visse karakterers hårfarver, og så er der flere eksempler på overdrevne ansigtsudtryk.

Handling

Fem skolekammerater begynder pludselig at opleve, hvordan de på tværs skifter mellem hinandens kroppe, hvilket viser sig at være en ukendt væren, der af en eller anden grund har besluttet sig for at gribe ind i deres tilværelse og lege med deres følelser og dermed også forhold.

Min mening

Det er de første fem episoder af denne serie, som er de bedste, for det bliver langsomt vildere og mere dramatisk, hvilket eskalerer med de sidste fire afsnit, som man gør klogest i at holde sig fra at se. De ødelægger kort sagt serien og får den til at køre af sporet med fuldkommen unødvendigt og totalt gotisk teenage-fnidder. Det er sådan set også det, der udgør selve grundlaget for serien - at unge mennesker lærer hinandens følelser at kende på godt og ondt, så de dermed bliver tættere knyttet, så det er rent ud sagt at ødelægge en god serie, når man til sidst indskriver en ny historie, efter den oprindelige var afsluttet.

Det er karakteren Iori, der smadrer handlingen, fordi hun er en personlighedsforstyrret pige, som man simpelthen ikke kan blive klog på. Det er normalt, at teenagere skifter humør, men hun er i den grad noget af et særtilfælde, og som voksen bliver det bare uudholdeligt at se sådanne typer få skærmtid. Det er nemlig karaktererne, der er det bærende element, og i begyndelsen er de ironisk nok ikke andet end stereotype gengivelser af personer, man har set i mange andre anime-serier. Men netop dynamikken imellem dem er med til at skabe det nødvendige og genkendelige drama.

Dette optræder så bare i fire forskellige etaper, hvor den første varer fem episoder. Og den del havde jeg gerne set var lidt længere, for det er der, serien er bedst. Resten bliver en sneboldeffekt af følelser, der gør det hele til en deprimerende tragedie, uden at der som sådan er et officielt formål eller egentlig forklaring. Psykologisk set er plottet jo rent guf, men det bliver desværre ikke udnyttet på den rigtige måde.

Vurdering

Favoritkarakter: Fujishima
 

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: