

I sommeren 1949 blev Japans nyetablerede nationale jernbaneselskab Japan National Railways ramt af tre store ulykker, der den dag i dag fortsat betragtes som et mysterium. Efter at have haft embedet i en måned forsvandt selskabets direktør, Sadanori Shimoyama, i begyndelsen af juli, hvorefter han blev fundet død på et jernbanespor næste dag. Den 15. juli omkom seks mennesker, da et løbsk tog kørte af sporet ved Mitaka station i Tokyo. Og den 17. august mistede tre mennesker livet i en lignende ulykke ved Matsukawa station i Fukushima-præfekturet.
Denne ulykke skete midt om natten klokken 3.09, hvor et passagertog med 412 passagerer ombord kørte af sporet på vej mod Tokyo. Kort efter at have forladt Matsukawa station kørte lokomotivet af skinnerne og slæbte to bagagevogne, en postvogn og to passagervogne med sig i faldet, hvorved tre ansatte ombord på lokomotivet omkom, mens ingen af passagererne kom til skade. Det viste sig, at skruer var blevet fjernet på jernbanesporet, så skinnerne rev sig løs, da toget passerede over dem, og man stod derfor med et eksempel på sabotage, der havde resulteret i en dødelig ulykke.
Hvem der stod bag, var der dog forskellige meninger om, men ikke desto mindre anholdt man ti mænd, som var ansat ved jernbaneselskabet og ti mænd, som var ansat ved en fabrik i Matsukawa. Man mente nemlig, at ulykken var en slags protest mod forringede lønvilkår blandt de ansatte, og de mistænkte blev derfor hevet i retten, hvor alle 20 blev kendt skyldige grundet tilståelser, som dog var blevet tvunget ud af dem. Alligevel blev fem personer dømt til døden, fem andre modtog livstidsdomme, mens de resterende blev idømt fængselsstraffe på mellem 3,5 til 15 år. Tre af den blev efterfølgende frifundet under en appelsag, hvor fire denne gang blev dømt til døden, mens to modtog livstidsdomme.
Sagen blev imidlertid taget op af medier og eksperter, som satte spørgsmålstegn ved skyldsspørgsmålet, hvilket resulterede i, at alle tidligere dømte blev frikendt for alle anklager under en ny retssag i 1961, hvorefter de samtidig blev løsladt efter 10 år bag tremmer. Først i 1970 modtog de dog erstatning for det justitsmord, de havde været udsat for, og togulykken ved Matsukawa station endte derfor med at blive endnu et mysterium tilknyttet Japan National Railways fra sommeren 1949, fordi man aldrig fik identificeret de egentlige bagmænd, selvom man ganske vist havde mistænkte i kikkerten.
