Den 1. juni 1949 blev Japans nationale jernbaneselskab Japan National Railways etableret, og samme dag blev den 48-årige Sadanori Shimoyama udpeget som direktør. Han nåede dog kun at besidde posten i lidt over en måned, for på vej til arbejde den 5. juli forsvandt han sporløst og blev aldrig set igen, før hans lig dukkede op på et jernbanespor i Tokyo den næste morgen. Shimoyama var blevet påkørt af et tog omkring midnat, og hans krop var derfor blevet kørt i stykker, hvorved det var umuligt at fastslå en dødsårsag. Der opstod derfor delte meninger om, hvad der havde forårsaget Shimoyamas død, for manglen på blod tydede umiddelbart på, at han højst sandsynligt var forblødt et andet sted, hvorefter han var blevet placeret på jernbanelegemet for at få hans død til at ligne en ulykke eller et selvmord, men samtidig havde det regnet i løbet af natten, hvor han blev ramt, således at blodspor kunne være blevet vasket væk.
Nogle mente at Shimoyamas indre blødninger stammede fra et eventuelt overfald længe før sammenstødet med toget, mens andre var af den overbevisning, at de var et resultat af dette. Om der var tale om en ulykke eller et drab er aldrig blevet opklaret, og i kølvandet på sagen om Sadanori Shimoyama oplevede man hos Japan National Railways to andre mysterier samme år, da to tog blev afsporet og tilsammen kostede 9 mennesker livet - tilsyneladende grundet sabotage rettet mod det national jernbaneselskab. Men hvem gerningsmændene var, er der stadig ingen der ved. Om ikke andet var Sadanori Shimoyamas død et glimrende eksempel på skæbnens ironi, fordi han som direktør for landets største jernbaneselskab endte sine dage på en jernbane. Af samme grund har nogen tolket hans død som værende for symbolsk til, at der kunne være tale om en ulykke. Men så er spørgsmålet bare, om Sadanoris død var selvforskyldt, eller om det i virkeligheden var en forbrydelse.