Om stedet
Matsuo-minen åbnede i Iwate-præfekturet i 1914 med det formål at udvinde jern og svovl, men fordi denne ikke lå i nærheden af nogen by, blev man nødt til at anlægge en såkaldt mineby, der blev hjemsted for over 1.000 arbejdere og deres familier. Efter Anden Verdenskrig var omkring 10.000 minearbejdere ansat ved minen, og det blev derfor nødvendigt at forbedre forholdene, hvilket blev gjort ved at opføre moderne etageejendomme af beton, som var udstyret med toiletter og centralvarme, hvilket blot var medvirkende til at trække endnu flere folk til byen, så hele 13.600 mennesker var ansat ved Matsuo-minen, da denne havde sin storhedstid i 1960.
Matsuo-minen var dengang et lille lokalsamfund med butikker, skoler og hospitaler, hvor familier levede en stabil tilværelse med en sikret indkomst fra minearbejdet, og minelandsbyen blev derfor kaldt for et paradis under det økonomiske opsving. Men den japanske mineindustri begyndte langsomt at forsvinde, efterhånden som man fik opbygget et moderne samfund, hvor industrien begyndte at fylde mindre, samtidig med at folk søgte mod storbyerne, hvilket førte til, at Matsuo-minen til sidst ikke havde mere end 1000 ansatte, da den gik konkurs og lukkede i 1971. Der var således ikke længere behov for arbejdere, og som konsekvens af dette blev den enorme minelandsby forladt allerede året efter, og for at forhindre brande blev alle træbygninger revet ned, mens de store lejlighedskomplekser blev efterladt som en spøgelsesby.
De i alt 11 etageejendommene har nemlig fået lov at blive stående ved den lukkede mine og optræder som store betonklodser i landskabet, hvor naturen har fået lov at overtage dem, mens de med tiden er gået i forfald. Der er nemlig ikke planer om at rive bygningerne ned, idet myndighederne fokuserer på naturgenoprettelse i området omkring minen, da denne var medvirkende til miljøforurening. Ruinerne er derfor blevet et eftertragtet sted for såkaldte urban explorers, idet de er et af de mest populære eksempler på forladte byer i Japan, fordi at der netop var tale om et komplet lokalsamfund, som samtlige beboere endte med at fraflytte. Selvom bygningerne ikke er spærret af, så frarådes det dog, at man nærmer sig dem grundet manglende sikkerhedsforanstaltninger, så de fleste nøjes med at gå rundt blandt bygningerne og betragte dem på afstand.
Find vej
Man kan komme til Matsuo-minen med bus fra Morioka station, og turen tager halvanden time.