Hiroshima Flower Festival

Hiroshima Flower Festival er en festival, som hvert år afholdes i Hiroshima, hvilket foregår under helligdagsperioden kendt Golden Week fra den 3. til den 5. maj, hvor hundredtusinder af mennesker lægger vejen forbi byen, og mange af disse kommer særligt for at opleve de imponerende blomsterudstillinger, som har lagt navn til festivalen. Disse bliver nemlig sat til skue rundt omkring i byen, men herudover er der skam også parader, opvisninger og andre former for underholdning i og omkring Fredsparken i Hiroshima, hvor festivalen foregår. 

Det var dog ikke blomster, som førte til grundlæggelsen af Hiroshima Flower Festival. I stedet var det den lokale fejring af et af Hiroshimas baseball-hold, der i 1977 førte til, at man valgte at gøre denne til en decideret byfest, som siden har trukket hundredtusinder af folk til byen, netop fordi den foregår i en periode, hvor mange japanere har fri fra arbejde. Festivalens højdepunkter er to forskellige parader, som foregår den 3. og 5. maj, hvor der derfor er flest mennesker til stede i byen. Selv når mørket er faldet på, bliver festivalen markeret med store lysende origamitraner.

Total Page Visits: 405 - Today Page Visits: 1