Tokyo Skytree er Japans højeste struktur og verdens højeste tårn. Der findes to observationsdæk i 350 og 450 meters højde, og da jeg i 2016 besøgte Skytre valgte jeg at tage turen op i dem begge. Der var dog ikke den store forskel, for på det nederste dæk befinder man sig allerede så højt oppe, at det er som at være i en lavtflyvende flyver. Alle bygninger virkede så små, at det var svært at kunne beundre dem, men jeg fik derimod fornemmelsen af, hvor stor Tokyo virkelig er, for byen fortsatte helt ud i den disede horisont. Eftersom jeg var kommet tidligt om morgenen, var jeg blandt de første, der blev lukket op i tårnet, så jeg kunne næsten gå alene rundt og betragte det imponerende landskab.
Da jeg i 2025 var i Sendai lagde jeg to gange vejen forbi AER-bygningen, hvor man har mulighed for at beundre udsigten ud over byen, hvor det mest interessante dog er, at man har udsyn til jernbanen ved foden af bygningen, hvor man blandt anden kan se shinkansen køre forbi. Det var derfor ikke så meget byudsigten, der imponerede mig, men mere bybilledet. Man havde ikke desto mindre et godt udsyn til Sendai, så man kunne begribe byens størrelse, men den bedste oplevelse fik jeg dog under mit andet besøg, hvor jeg fik mulighed for at se en regnbue i horisonten – samtidig med at shinkansen kom kørende forbi.
Ved siden af det ikoniske fodgængerfelt i Shibuya ligger en skyskraber kendt som Shibuya Scramble Square med et åbent observationsdæk på toppen kaldet Shibuya Sky, som jeg var en tur forbi i 2023. Det var godt vejr, så der var en flot udsigt ud over Tokyo, som man kunne nyde synet af til alle sider, så man dermed også kunne fornemme storbyens diversitet. Det mest interessante var dog udsigten til fodgængerfeltet, som man kunne betragte i sin helhed fra disse højder.
Da jeg i 2023 skulle tilbringe et nat i Nagoya, valgte jeg at tage en tur forbi observatoriet i Midland Square, da jeg ankom til byen om aftenen, hvor mørket allerede var faldet på. Jeg fik derfor ikke mulighed for at nyde udsigten i dagslys, men i mørke gav den skam også et indblik i Nagoyas størrelse, idet byens lys strakte sig helt ud i horisonten, så det var som at skue ud over et funklende hav. Man kunne samtidig fornemme og følge trafikken, når røde og hvide billygter bugtede sig afsted på vejene. Det regnede tilmed udenfor, men alligevel kunne jeg gå rundt i tørvejr og betragte byen.
Selvom jeg havde været i Japan mange gange før, så var det først i 2023, jeg fik taget mig sammen til at tage en tur op i Tokyo Tower, så jeg kunne beundre udsigten til Tokyo derfra. Dog valgte jeg kun at besøge det nederste dæk, men dette gav også mange virkelig flotte indtryk af Tokyo. Jeg syntes, at højden var tilpas nok til, at jeg kunne betragte udsynet af Tokyo, men samtidig beundre detaljerne på både bygninger og forholdene på jorden. Der var ikke fyldt med mennesker, så jeg kunne i ro og mag gå rundt og suge indtrykkene til mig og få en fornemmelse af storbyens opbygning, eftersom Tokyo Tower befinder sig centralt i byen, og lige ved siden af var man ved at færdiggøre Japans nye højeste bygning i skikkelse af Azabudai Hills Mori JP Tower.
Da jeg var i Japan i 2024, startede jeg min ferie med at besøge tårnet Tsutenkaku i Osaka, hvorfra der var en smuk udsigt ud over byen. Senere blev denne dog overgået, da jeg var en tur i Umeda Sky Building, hvor der både var et indre og et ydre observationsdæk i en bedre højde. Fra begge havde man derfor et flot udsyn til Osakas bygninger og floder, der strakte sig ud i horisonten, hvor de fjerne bjerge var noget af det eneste natur, der var at få øje på
.jpg)
Det er ikke kun fra bygninger, man kan nyde udsigten til japanske storbyer. Nogle gange kan man også betragte disse fra svævebaner – eksempelvis Shin-Kobe-svævebanen, som jeg rejste med under min tur til Kobe i 2017. Faktisk var jeg taget til byen udelukkende for at prøve svævebanen, og selvom at denne leder frem til et bjerg, så var udsigten bedst fra svævebanen, hvor man begiver sig bort fra høje bygninger og frem til mere naturlige omgivelser. Denne kontrast var virkelig speciel at observere, idet man gradvist så byen blive mindre, imens træer tog over, mens det foregik modsat på turen ned.
Tokyo Metropolitan Government Building er beliggende i Shinjuku i Tokyo og har to gratis observatorier, som jeg har besøgt. Faktisk besøgte jeg første gang Tokyo Metropolitan Government Building på min første dag i Japan i 2015 – både før og efter mørkets frembrud, hvor jeg blev imponeret over det enorme bylandskab, jeg netop var kommet til. Det, jeg bedst kan lide ved udsigten, er dog, at de omkringliggende skyskrabere står så tæt på, at man kan fornemme alle detaljerne og virkelig føle, at man befinder sig i en storby med en udsigt, der normalt koster penge. Man er hverken før højt eller for lavt oppe til, at man kan mærke storbyen under sig, selvom Shinjuku ellers ligger i de ydre egne af det centrale Tokyo.
Byen Hakodate strækker sig fra bugt til bugt, hvilket blandt andet kan ses fra Hakodate-bjerget, som byen er navngivet efter. Dette kan man hurtigt og nemt komme frem til med en svævebane fra byen, så da jeg i 2025 besøgte Hakodate, skulle jeg naturligvis også nyde udsigten fra Hakodate-bjerget, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Selvom det ellers er et lille bjerg, var der en virkelig flor udsigt fra toppen, hvor man fik et helt andet indtryk af Hakodate, der virkede så lille, men samtidig uendelig på grund af den unikke geografi.
Da jeg i 2023 var i Yokohama, var jeg blandt andet en tur forbi Yokohama Landmark Tower, så jeg ikke kun kunne nyde udsigten ud over byen, men også havet, idet bygningen befinder sig nær havnen, så der derfor også er et alsidigt landskab til alle sider. Jeg kunne specielt godt lide, at jeg kunne kigge ned på Yokohamas ellers høje bygninger, der virkede så små, men jeg kunne samtidig betragte detaljerne på gaderne, havneområdet og forlystelsesparken lige ved siden af, der virkede så nær og dog alligevel så fjern.