Tokyo Skytree er Japans højeste struktur og verdens højeste tårn. Der findes to observationsdæk i 350 og 450 meters højde, og da jeg i 2016 besøgte Skytre valgte jeg at tage turen op i dem begge. Der var dog ikke den store forskel, for på det nederste dæk befinder man sig allerede så højt oppe, at det er som at være i en lavtflyvende flyver. Alle bygninger virkede så små, at det var svært at kunne beundre dem, men jeg fik virkelig fornemmelsen af, hvor stor Tokyo virkelig er, for byen fortsatte helt ud i den disede horisont. Eftersom jeg var kommet tidligt om morgenen, var jeg blandt de første, der blev lukket op i tårnet, så jeg kunne næsten gå alene rundt og betragte det imponerende landskab.
I 2023 valgte jeg at fuldføre Shimanami Kaido, hvilket er en 75 kilometer lang cykelrute, der strækker sig over seks øer og seks broer i indlandshavet. Jeg cyklede ruten på en enkelt dag, og det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, men samtidig noget af det mest uforglemmelige. Den sidste bro, som jeg skulle krydse, var Kurushima Kaikyo Ohashi, som er verdens længste system af hængebroer, men først ville jeg gerne nyde udsigten til den ved at bestige bjerget Kirosan. Dette var dog så stejlt, at jeg måtte trække min cykel hele vejen, hvilket var ekstremt udmattende, men udsigten broen var mageløs. Særligt fordi at solen var ved at gå ned, men netop derfor måtte jeg også skynde mig ned igen, så jeg kunne få krydset broen, før det blev mørkt.
I 2018 var jeg på sommerferie i Japan, og på den anden sidste dag af denne, valgte jeg at bestige Binshi-bjerget, der er en del af den gamle Kumano-pilgrimsrute. Jeg havde dog befundet mig i Japan i over en uge midt under en hedebølge, og den hidtil højeste temperatur i landet blev blandt andet målt på dette tidspunkt, så dette var dagen, hvor min krop omsider havde fået nok. Selvom jeg påbegyndte turen op ad Binshi-bjerget, så kunne jeg simpelthen bare ikke holde op med at svede. Min hud kunne ikke få luft, og jeg kunne ikke holde øjnene åbne på grund af vandet, der flød fra min pande, så i sidste ende besluttede jeg mig for at afbryde turen, men jeg nåede dog at nyde nogle flotte udsigter – heriblandt til byen Owase, der fremstod knivskarp i det gode vejr.
I 2018 valgte jeg at bestige Japans højeste bjerg: Fuji. Dette blev dog gjort om natten, så jeg kunne nyde udsigten af solopgangen fra toppen, så turen dertil foregik stort set kun i mørke og bød altså ikke på den store udsigt. Da solen stod op den næste morgen, blev der så endelig kastet lys over landskabet, og dette var som ventet betagende. Desværre befandt jeg mig også så højt oppe, at jeg ikke rigtig kunne nyde detaljerne, men at befinde sig på jorden langt over skyerne var nu engang specielt. Problemet med at bestige bjerge er bare, at man bliver så træt, så selvom turen ned foregik i dagslys, så var jeg mere fokuseret på at komme ned og få hvilket i stedet for at betragte de flotte omgivelser.
Selvom jeg havde været i Japan mange gange før, så var det først i 2023, jeg fik taget mig sammen til at tage en tur op i Tokyo Tower, så jeg kunne beundre udsigten til Tokyo derfra. Dog valgte jeg kun at besøge det nederste dæk, men dette gav også mange virkelig flotte indtryk af Tokyo. Jeg syntes, at højden var tilpas nok til, at jeg kunne betragte udsynet af Tokyo, men samtidig beundre detaljerne på både bygninger og forholdene på jorden. Der var ikke fyldt med mennesker, så jeg kunne i ro og mag gå rundt og suge indtrykkene til mig og få en fornemmelse af storbyens opbygning, eftersom Tokyo Tower befinder sig centralt i byen, og lige ved siden af var man ved at færdiggøre Japans nye højeste bygning i skikkelse af Azabudai Hills Mori JP Tower.
I 2019 fik jeg endelig Fuji–bjerget at se under min fjerde tur til Japan, efter at jeg ironisk nok havde besteget bjerget året forinden. Turen til Fuji var også en spontan en af slagsen, og hændte fordi jeg stod op til en skyfri dag, og eftersom jeg boede på hotel i Yokohama, kunne jeg nemt tage toget til Kawaguchiko, hvor jeg først fik Fuji at se fra toget, før dagen blev brugt på at beundre det fra forskellige steder. Et af disse steder var Arakura Sengen-helligdommen, der er et af de mest populære steder at betragte Fuji–bjerget, og derfor var der da også fyldt med mennesker, selvom man skal bestige en masse trapper for at nå frem til helligdommen, der er kendt for sin pagode, der typisk optræder på billeder med Fuji i baggrunden. Den ikoniske udsigt skuffede da heller ikke, og jeg var så heldig at være der, imens kirsebærtræerne blomstrede, så der var fuld plade på turistlotteriet.
Den japanske alperute strækker sig gennem de japanske alper og fuldføres ved, at man benytter forskellige transportmidler undervejs såsom busserog kabelvogne. Ruten åbner i april, hvilket passede med, at jeg var i Japan på dette tidspunkt i 2019. Jeg købte derfor en billet og brugte en dag på at krydse de japanske alper, hvilket var en stor oplevelse, men også ret stressende, fordi der var så mange mennesker på hele turen. Jeg havde dog aldrig før befundet mig midt i bjergene og så endda sneklædte af slagsen, så der var generelt mange imponerende syn at tage til sig. Desværre blev jeg også sneblind, så jeg næsten intet kunne se, og selv min mobilskærm var næsten helt sort, så jeg ikke kunne se, de billeder, som jeg tog.
Tokyo Metropolitan Government Building er beliggende i Shinjuku i Tokyo og har to gratis observatorier, som jeg har besøgt. Faktisk besøgte jeg første gang Tokyo Metropolitan Government Building på min første dag i Japan i 2015 – både før og efter mørkets frembrud, hvor jeg blev imponeret over det enorme bylandskab, jeg netop var kommet til. Det, jeg bedst kan lide ved udsigten, er dog, at de omkringliggende skyskrabere står så tæt på, at man kan fornemme alle detaljerne og virkelig føle, at man befinder sig i en storby med en udsigt, der normalt koster penge. Man er hverken før højt eller for lavt oppe til, at man kan mærke storbyen under sig, selvom Shinjuku ellers ligger i de ydre egne af det centrale Tokyo.
Yamadera er navnet på en lille by i Tohoku-templet samt et tempel, som befinder sig på et bjerg i denne. Yamadera betyder nemlig “bjergtempel”, og det er et af de bedste steder, jeg har besøgt i Japan grundet dets placering. For at komme frem til templet skal man nemlig bestige 1000 trappetrin, hvilket er en oplevelse i sig selv, men fra selve templet har man en mageløs udsigt ud over det omkringliggende bjerglandskab. Grundet Yamaderas placering er der heller ikke mange, som vælger at besøge templet, så da jeg tog forbi det i 2016, var der kun en håndfuld andre folk til stede, hvilket gjorde det muligt for mig at nyde stedet til fulde, og det overdådige bjerglandskab var virkelig en oplevelse, der visuelt formåede at sætte sig i min hukommelse.
I 2018 besøgte jeg Iya-dalen på Shikoku, der er kendt for at være en af de mest øde afkroge i Japan, så for at komme dertil var jeg nødt til at tage en bus, mens jeg måtte overnatte i dalen, fordi busserne holdt op med at køre om eftermiddagen. Jeg valgte derfor at tilbringe natten i en bjerghytte ved at bestige Miune-bjerget, hvilket var en af de mest fantastiske oplevelser, jeg har haft i Japan, selvom det også var en af de hårdeste. Den udsigt, jeg blev belønnet med på toppen af Miune var simpelthen overdådig og er et syn, som jeg aldrig kommer til at glemme. Skyggefaldet på det grønne bjerglandskab og de lavthængende skyer var så eventyrligt og malerisk.