
Macrothele gigas er det videnskabelige navn for en art af fugleedderkopper inden for slægten af tragtspinder-edderkopper, der kun lever på Ryukyu-øerne i Japan. Der er tale om en forholdsvis nyopdaget art, der først blev beskrevet i 1998, så det vides ikke, hvor udbredt og sjælden, den er. Man ved dog, at edderkopperne primært lever på jorden, hvor de ligesom andre tragtspinder-edderkopper anlægger huler af spindelvæv, hvor de holder til, mens de typisk jager deres bytte og nedlægger dette med deres hugtænder, der desuden indeholder en gift, der er så stærk, at det kan føre til utilpashed hos mennesker, hvis man risikerer at blive bidt, hvilket nemt kan ske, da der er tale om en aggressiv art.
Macrothele gigas er ydermere end af de største typer af tragtspinder-edderkopper, idet de kan nå et benspænd på op til 15 centimeter. Mens forkroppen, hvor de otte ben sidder, er flad, så er bagkroppen rund og fyldig, og på denne sidder desuden to forlængede spindelvorter. Selve edderkoppen er sort, mens tænderne har en rødbrun nuance.