Uzumaki

Information

Billeder

Original titel: Uzumaki

Instruktør: Higuchinsky

År: 2000

Genre: Mysterie, gys

Spilletid: 90 minutter

.

.


.


.

Handling

En lille by bliver offer for en forbandelse, så alle indbyggere begynder at danne sig en besættelse af spiraler, efterhånden som disse begynder at indtage og gradvist overtage byen.

Min mening

Denne film er baseret på en manga af Junji Ito, der er kendt for sine visuelt forstyrrende værker, som kan være svære at filmatisere. Man har ikke desto mindre gjort et forsøg med Uzumaki, der nok er hans mest kendte af slagsen, og man formår simpelthen at holde sig så tro til historien, at filmen er nærmest lige så bizar som mangaen.

Der optræder nemlig et utal af absurde scener med brug af nogenlunde overbevisende effekter, der bliver hjulpet godt på vej af den gennemgående grønlige farvetone, så der generelt skabes en unik stemning og dermed også et unikt univers præget af det ende mystiske og gådefulde indslag efter det andet, så man føler, at man sidder og ser en virkeliggjort feberdrøm. Selvom man kunne have gjort det hele mere realistisk med brug af moderne effekter, så tror jeg dog ikke, at man kunne have valgt et bedre tidspunkt at producere filmen, for hvor underlig den end er, så fungerer den, fordi den passer ind i tiden.

Problemet er bare, at filmen netop er underlig, og det er sådan set også det, den er kendt for. Den er ikke særlig velskrevet, og skuespillet er heller ikke ret overbevisende. Man har tydeligvis brugt tid og energi i effekterne, og det er på bekostning af historien. Men man har heller ikke ligefrem haft et godt udgangspunkt, for Junji Itos værker er generelt rige på plot og fattige på handling, hvilket er en anden forklaring på, at de er svære at filmatiserer, fordi de generelt bare mangler indhold og dybde. Præcis som med en spiral spinder historien derfor kun dybere og dybere uden rigtig at nå til en værdig ende.

Vurdering

Favoritkarakter: Kirie


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

4/10
Total Page Visits: 83 - Today Page Visits: 1