Denne film er baseret på den samme bog som Sword of Doom fra 1966, der af en eller anden grund er mere kendt, selvom den på mange måder bare er en kopi af denne film, som tilmed er i farver. Satan's Sword er dog en trilogi, hvoraf dette er den første film i rækken, og selvom de tre film godt nok hænger sammen, så fungerer de også som selvstændige historier, hvor man primært følger den fiktive samurai, Ryunosuke Tsukue.
I denne filmserie spilles han af Raizo Ichikawa, der var en anerkendt kabuki-skuespiller, hvilket man godt kan fornemme, idet hans skuespil til tider er noget teatralsk. Det er de fleste skuespillere sådan set, og særligt kvinderne er temmelig melodramatiske, som man kender det fra denne periode. Det er derfor svært at vurdere, om skuespillet er dårligt eller ej, for man kan ikke benægte, at folk spiller en rolle - de gør det bare på en forceret måde, så det netop virker som et teaterstykke.
Den originale historie er egentlig interessant, og det var også en god ide at splitte den op i tre film, så man kan lære karaktererne at kende i et behageligt tempo. Der sker også en hel del, og historien bliver aldrig utroværdig, men desværre er kampscenerne meget dårligt koreograferede, så de ikke virker overbevisende. Folk dør simpelthen alt for let. Til gengæld er der lagt virkelig meget vægt på det visuelle. Der er mange betagende scener, og brugen af lys er til tider magisk. Fordelen ved farver er trods alt også, at man kan beundre de virkelig flotte kostumer og værdsætte dem bedre.
Titlen er desværre tåbelig og tydeligvis lavet af amerikanere, der forsøgte at trække på ondskab som det bærende element, for en kristen skikkelse som Satan har absolut intet at gøre med denne film, så der var man heldigvis mere kreativ med Sword of Doom.