Den 26. august 1913 tog en skoleklasse bestående af 25 elever på en udflugt til det knap 3000 meter høje bjerg Kisokomagatake i Nagano-præfekturet med henblik på at overnatte på dette, før turen skulle gå tilbage til skolen den næste morgen. Ud over eleverne fra 8. klasse bestod gruppen desuden af skolens rektor, to lærere og 10 tidligere elever, så der i alt var 38 personer med på udflugten, som desværre ville ende i en af de værste bjergvandringsulykker i Japans historie, idet mere end en fjerdedel af deltagerne desværre aldrig vendte hjem.
En tyfon nærmede sig nemlig Japan, og med denne kom også et uvejr, som ramte landet senere på dagen, imens skolegruppen var i gang med at bestige Kisokomagatake, hvor de ankom til toppen klokken 20 og da besluttede sig for at søge i læ i en bjerghytte, hvor de overnattede præcis som planlagt. I løbet af natten tog stormen dog til, hvilket samtidig fik temperaturen til at falde drastisk, så i løbet af morgenen endte en elev med at miste livet grundet nedkøling, mens to andre besvimede, hvilket førte til, at man besluttede sig for at evakuere ved at begive sig ned fra bjerget, selvom uvejret fortsat rasede udenfor.
De voksne måtte bære de to bevidstløse børn, mens der opstod panik blandt de andre, så der var på ingen måde styr på gruppen, da denne påbegyndte turen ned fra bjerget, hvor de iskolde temperaturer fik folk til at kollapse på stribe, så det kun lykkedes for en lærer og 23 elever at nå frem til en landsby, så de kunne slå alarm. En redningsaktion blev herefter indledt, men desværre fandt man kun frem til tre overlevende i skikkelse af den anden lærer og to elever, mens rektoren og ni elever blev fundet døde - heriblandt den pige, som omkom i bjerghytten, og de to børn, som havde mistet bevidstheden i denne. En enkelt elev forblev desuden savnet, og hendes skelet blev først fundet i 1925, så i alt mistede 11 mennesker altså livet under det, der skulle have været en hyggelig skoleudflugt.
Ikke nok med at dette var en af de værste bjergvandringsulykker i Japan, så var de fleste af ofrene altså også børn, og der var derfor tale om en lokal tragedie, som blandt andet skyldtes, at man på denne tid ikke kunne forudsige vejret med særlig stor nøjagtighed, ligesom bjerghytten var så nedslidt, at den ikke kunne beskytte mod kulden, så selvom gruppen ellers opholdt sig i denne, så var de altså ikke i sikkerhed, fordi de befandt sig så højt oppe, hvor temperaturen var omkring frysepunktet. I kombination med den kolde vind og regn, var vejrforholdene derfor dødelige for dem, der var fysisk svagest. Man mente dog, at den afdøde rektor var ansvarlig for ulykken, så da der i 1920 blev opført et mindesmærke på Kisokomagatake, var hans navn blevet udeladt på dette - selv da et nyt blev opført i 2004.