Sommer-OL i Tokyo i 2020

I 1964 blev de olympiske lege for første gang afholdt i Asien, da Tokyo lagde grund til sommer-OL, og Japan blev desuden også det første land i Asien, som fik lov til at afvikle sommer-OL for anden gang, da Tokyo blev givet værtsskabet under en afstemning ved Den Internationale Olympiske Komité i 2013, hvor den japanske hovedstad vandt den endelige afstemning med 60 stemmer mod Istanbul, som fik 36 stemmer. I den oprindelige afstemning stod det mellem Tokyo, Istanbul og Madrid, men da ingen af de tre byer fik mere end de nødvendige 50 stemmer, blev det nødvendigt at foretage i alt tre afstemninger, før værtsbyen blev fundet.

Da OL blev afholdt i 1964, var det en national begivenhed, der satte gang i samfundsudviklingen i Japan, fordi man investerede massivt i byggeri og infrastruktur, så man kunne vise omverdenen, at man var en moderne og fredelig nation i kontrast til det negative indtryk, som mange muligvis stadig havde af Japan efter Anden Verdenskrig. Japans image fik således ændret sig til det positive, så med afviklingen af OL i 2020, havde man til hensigt at bevare dette ved at foretage renoveringer og nyopførelser af både sportsfaciliteter og turistattraktioner, så man kunne byde hundredtusindvis af udenlandske atleter og turister velkommen. Men sådan gik det imidlertid ikke, for i begyndelsen af 2020 blev verden nemlig ramt af corona-pandemien, som førte til lukningen af landegrænser og et stop for udenlandsrejser, da man i forsøget på at bremse den dødelige virus valgte at begrænse interaktionen og kontakten mellem mennesker.

Dette betød også, at sociale begivenheder blev aflyst, hvilket inkluderede den absolut største af slagsen, da det blev besluttet, at man i 2020 ikke kunne afholde de olympiske lege som planlagt. I stedet valgte man for første gang i historien at udskyde disse til 2021, hvor pandemien imidlertid varede ved, og man overvejede derfor to muligheder - enten at aflyse legene eller at afvikle disse uden tilskuere. Man mente nemlig ikke, at det var økonomisk muligt at udskyde OL yderligere, og eftersom man i Japan havde forberedt sig på begivenheden og sådan set var klar til at afvikle denne, valgte man at gøre dette i 2021, hvilket dermed betød, at det for første gang nogensinde ville foregå uden deltagelse fra offentligheden.

Uden et publikum var OL dermed ikke en økonomisk gevinst for Japan, idet man både gik glip af billetindtægter samt turistindkomster, samtidig med at man skulle tage sine forholdsregler ved at investere i enorme mængder værnemidler og testudstyr, hvilket blot var yderligere omkostninger forbundet med afviklingen af de olympiske lege, der kort sagt blev en stor udgift for Japan, idet den endelige regning lød på næsten 2 billioner yen, hvorved dette var det hidtil dyreste OL nogensinde. Selvom OL blev afholdt i 2021, så holdt man samtidig fast i 2020 som titel, fordi denne blev anvendt i markedsføring og logoer, som man primært undlod at ændre på af praktiske og økonomiske årsager. Det har dog også haft den konsekvens, at mange glemmer, at dette OL faktisk blev afholdt i 2021.

Til trods for at almindelige mennesker ikke kunne overvære OL i virkeligheden, så kunne de ikke desto mindre følge med på TV, eftersom de olympiske lege blev afviklet uden de store problemer, netop fordi at man sørgede for at følge de officielle retningslinjer og foretage daglige tests af atleterne for at undgå corona-udbrud. Sådanne blev eksempelvis afværget, da nogle atleter blev testet positive, hvorved de ikke fik mulighed for at deltage i konkurrencer, mens andre slet ikke kunne rejse til Japan, fordi at de enten havde testet positive for corona eller ikke kunne leve op til de strenge indrejsekrav, der eksempelvis inkluderede dokumentation for negative testresultater. Andre valgte helt at afholde sig fra at tage til OL af frygt for at blive smittet eller på grund af alt det besvær, der var forbundet med at skulle deltage i legene.

Restriktioner inkluderede ikke kun manglende tilskuere, men også begrænset personale, så atleterne kun kunne medbringe et mindre følge, hvilket ikke måtte inkludere familiemedlemmer, medmindre disse var en del af staben. Herudover skulle man bære mundbind uden for konkurrencerne, mens der generelt blev sørget for at holde afstand, hvilket indebar, at atleter selv skulle iføre sig deres medaljer under medaljeceremonierne, hvor der altså hverken blev givet hånd eller kram. Atleternes bevægelsesfrihed blev ligeledes begrænset, idet de generelt ikke måtte begive sig uden for de officielle zoner og den olympiske landsby, så de fik derfor ikke mulighed for at opleve Japan uden for legene, hvor de desuden kun måtte interagere med andre nationaliteter under konkurrencerne, så de til dagligt var socialt isoleret.

Om ikke andet tog 11.319 atleter del i de olympiske lege, som blev indviet med åbningsceremonien i Tokyo den 23. juli 2021, hvor den olympiske flamme blev tændt af den japanske tennisspiller Naomi Osaka på et stadion, som stort set var mennesketomt, idet der på tilskuerpladserne kun var enkelte personer til stede i skikkelse af IOC-medlemmer og andre officielle repræsentanter samt udvalgte pressefolk. I alt 206 nationer deltog, hvilket inkluderede det olympiske flygtningehold samt Rusland, som dog var blevet udelukket fra deltagelse i flere sportsgrene på grund af krigen i Ukraine, så kun enkelte atleter fik lov at konkurrere under neutralt flag - altså uden at repræsentere Rusland. Herudover valgte Nordkorea ikke at deltage, mens Nordmakedonien og Kongeriget Eswatini for første gang deltog under disse navne.

Det olympiske program bestod af i alt 51 discipliner inden for 33 forskellige sportsgrene, hvoraf sportsklatring, skateboard, surfing og karate blev introduceret for første gang inklusiv disciplinen 3x3 basket og konkurrencer med blandede køn i eksisterende sportsgrene. Inden for disciplinerne blev der afholdt 339 konkurrencer med 1007 uddelte medaljer, hvoraf USA vandt flest med 113 medaljer i alt - 39 i guld, 41 i sølv og 33 i bronze, hvorved de også vandt medaljeræset over Kina, som fik 84 medaljer - heraf 38 i guld. Præcis som ved OL i 1964 så kom Japan også denne gang på tredjepladsen med 24 guldmedaljer, 12 sølvmedaljer og 16 bronzemedaljer - altså i alt 52 medaljer, hvilket var en ny rekord for nationen. Japans medaljer fordelte sig således:

I alt 93 nationer vandt medaljer ved OL i 2021, hvor Burkina Faso, Turkmenistan og San Marino vandt deres første OL-medaljer, mens den australske svømmer Emma McKeon vandt flest, da hun sikrede sig syv af slagsen. De olympiske lege endte med afslutningsceremonien den 8. august, hvor der igen ikke var publikum til stede på tilskuerpladserne, mens flere indslag var blevet optaget på forhånd for at begrænse antallet af deltagere under selve arrangementet. I forbindelse med dette udtrykte man dog håb for fremtiden, og trods en global pandemi havde Japan bevist, at man godt kunne afvikle OL i skyggen af en sådan, uden at det førte til en større sundhedskatastrofe, fordi at man netop formåede at afvikle begivenheden under ordnede forhold. Det var om ikke andet et usædvanligt OL, som primært vil blive husket for den usædvanlige situation, som verden befandt sig i, og som håbet stilnede corona-pandemien da også af, så OL i Paris i 2024 kunne blive afholdt på noget mere normal vis.