Beigoma er traditionelle japanske snurretoppe, der grundlæggende set bare er et stykke konisk metal, som oftest har et kanji-tegn eller et andet motiv på toppen, så de dermed adskiller sig fra hinanden. Eftersom beigoma var nemme at producere, så var de et populært stykke legetøj blandt japanske børn før i tiden, hvor snurretoppe både fungerede som tidsfordriv og som en social aktivitet, hvor man kunne konkurrere mod hinanden. På gader kunne man derfor se børn lege med snurretoppe helt frem til slutningen på Anden Verdenskrig, hvor moderne legetøj blev mere udbredt, men beigoma findes ikke desto mindre stadig og har været udgangspunktet for andre typer af snurretoppe fremstillet i træ eller plastik.
For at sætte en beigoma i bevægelse, skal man vikle en 60 centimeter lang snor om denne, som man trækker til sig, samtidig med at man kaster sin beigoma fra sig. Når beigoma spilles med andre, foregår dette som regel på en rund plade med en fordybning, hvor snurretoppene snurrer rundt, indtil de støder sammen, hvilket vil få nogle af dem til at miste farten og standse, mens andre derimod vil blive slået ud af banen. Vinderen er den, hvis beigoma holder sig i bevægelse i længst tid, og netop på grund af de varierende tegn på toppen, er man i stand til at kende forskel på snurretoppene.