
Den 8. august 1967 kolliderede to fragttog ved Shinjuku station i Tokyo, hvilket satte gang i en stor brand, idet det ene tog var fyldt med brændstof, som skulle fragtes til den amerikanske militærbase i Tachikawa. Dette var helt normalt og havde fundet sted, siden okkupationen af Japan sluttede, men på grund af ulykken fik japanerne for alvor øjnene op for, at japanske tog blev benyttet til at forsyne de amerikanske militærbaser med udstyr, som blandt andet blev benyttet under Vietnam-krigen, hvorved Japan indirekte tog del i denne, hvilket mange japanere mente, at man gjorde blot ved at samarbejde med USA og tillade amerikanske militærbaser på japansk jord.
Forholdet til USA var derfor udgangspunkt for talrige protester i 1960'erne, hvor Japan var præget af ungdomsoprør, og disse fandt i høj grad sted i Tokyo, hvor venstreorienterede grupperinger stod bag flere opsigtsvækkende af slagsen. Nogle af disse protester fandt eksempelvis sted ved Shinjuku station på grund af ulykken i 1967, og i 1968 valgte flere tusinde aktivister så at besætte stationen den 21. oktober 1968, fordi at dette var den såkaldte antikrigsdag, hvor man netop kunne protestere mod krig, hvilket mange derfor valgte at bruge dagen på rundt omkring i Japan. Besættelsen af Shinjuku station var dog ikke bare en protest, for denne blev decideret overtaget af aktivister, som udøvede hærværk ved at smadre stationsinventar og tog, ligesom der sågar blev sat ild til stationens vestlige indgang.
Eftersom Shinjuku station er en af Tokyos største stationer, så blev store dele af togtrafikken i hovedstaden indstillet, imens politiet forsøgte at få kontrol over de op mod 20.000 aktivister, mens yderligere 60.000 mennesker mødte op for at overvære urolighederne, som endte med i alt 743 anholdelser, mens mere end 1000 betjente blev såret. Stationen blev ryddet for mennesker i løbet af natten, hvor oprydningsarbejdet samtidig begyndte, så togene igen kunne køre den næste morgen, hvor der dog endnu var synlige skader, som det tog noget tid at få udbedret. Optøjerne endte med at koste jernbaneselskaberne millioner af yen på grund af skader og aflysninger af tog.
