

Om stedet
Yakuriji er et buddhistisk tempel beliggende i Takamatsu, hvor det er tempel nummer 85 på pilgrimsruten på Shikoku. Det er dog et af de sværeste templer at komme frem til, for dette er nemlig blevet opført på Goken-bjerget, og der er derfor blevet anlagt en svævebane, som man kan gøre brug af for hurtigt at komme frem til templet fra foden af bjerget, men ellers er der også vandretuter samt en en asfalteret vej, som fører frem dertil.
Templet blev grundlagt i 829 af Kobo Daishi, da han anlagde pilgrimsruten på Shikoku, men ingen af bygningerne er dog originale. Hovedbygningen stammer fra 1677, og i denne finder man en Buddha-statue, der kun vises frem for offentligheden hvert 50. år. Herudover består templet af mange andre bygninger - heriblandt en nyere pagode, der kom til i 1984, og så er der desuden også et udkigspost, hvorfra man kan nyde udsigten ud over Takamatsu.
Find vej
Svævebanen ligger under 2 kilometer fra både Rokumaji station og Yakuri station.
