
Fukuoka-præfekturet er beliggende på Kyushu og udgør det nordligste punkt på øen, som ligger adskilt fra Honshu af Kanmon-strædet, som det er muligt at passere via en bro samt undersøiske tunneller, hvor der kører tog, hvilket også inkluderer shinkansen. Præfekturet deler navn med hovedstaden Fukuoka, som er den største by på Kyushu, og hér ligger blandt andet Shofukuji, der var Japans første zen-tempel. Før i tiden var det dog byen Dazaifu, der fungerede som Kyushus administrative hovedsæde, som håndterede handel og kontakt med Kina og Korea, og selv nu om dage er der mange kinesere og koreanere, som vælger at besøge Fukuoka-præfekturet, eftersom der er færgeforbindelser til dette. Præfekturet blev da også udpeget som mål, da den mongolske flåde valgte at invadere Japan i 1200-tallet, hvilket dog førte til, at denne blev nedlagt af en tyfon, hvilket efter sigende er oprindelsen bag begrebet kamikaze (guddommelig vind). Fukuoka-præfekturet grænser op til Saga, Oita og Kumamoto, og med til dette hører også mange småøer, hvilket inkluderer øen Okinoshima, der er kendt for at være så hellig, at almindelige mennesker ikke har adgang til denne.
Herunder kan du klikke dig videre til udvalgte steder i Fukuoka-præfekturet. Du kan også scrolle videre til det interaktive kort nederst på siden og klikke på ikonet i venstre hjørne for at se en samlet oversigt over de enkelte seværdigheder og deres placering.








