Denne serie er blevet markedsført som en katastrofefilm, fordi Japan bogstavelig talt synker, men serien er i høj grad mere en metafor for, hvordan Japan som kultur synker. Og dette er egentlig en problemstilling, som man har hørt i årevis, for ligesom danskerne har japanerne det med at brokke sig over tilværelsen og se på den som værende elendig, til trods for at både Danmark og Japan nok er nogle af de bedste lande at leve i baseret på levestandard, muligheder og velstand.
I Japan har man haft decideret dommedagsprofetier hvad angår den japanske kultur i årtier, bare fordi det internt går ned ad bakke, selvom man stadig befinder sig højt på bakken, hvilket man er ude af stand til at begribe grundet sit manglende globale udsyn, hvilket også er grunden til, at Japan altid begrænser katastroferne til sig selv, som om resten af verden ikke har udfordringer at kæmpe med. Serien viser først og fremmest det geografiske kollaps, men dermed også det kulturelle, og til sidst indgyder den til det håb, som folk jo burde rende rundt med alligevel, men fra start til slut er det en bizar historie med fokus på bizarre personer.
Jeg vil umiddelbart sammenligne handlingen med serien Tokyo Magnitude 8.0, der er baseret på et lignende koncept, men noget bedre fortalt og ikke mindst animeret. Stilen og animationen er rent ud sagt forfærdelig, når man tænker på, at dette er en produktion fra 2020. Der er et hav af anime-serier fra 1980'erne, som er meget bedre lavet, så der er ingen undskyldning for, at man bruger tid og penge på at lave noget, der er så ringe i kvalitet, når det tilmed er en Netflix-produktion, hvor man har midlerne til rådighed.
Jeg ved ganske enkelt ikke, hvorfor internationalt produceret anime er så dårligt, men det er vel endnu et tegn på, at den japanske kultur er i fare, når den skal tilpasse sig udlandet. Det virker til, at produktionerne får lov at blive lavet uden at blive overvåget eller kvalitetstjekket undervejs, så man vælger at udgive et stort rod uden at redigere i det. Man kan spørge, hvad pengene er blevet brugt på. Mit gæt er baggrundene, som trods alt er pæne, men karakterdesign, bevægelser og ansigtsudtryk er simpelthen det, der gør, at serien hører til i katastrofe-genren, og ikke mindst de sidste afsnit, hvor særligt hænder er noget, som animatorerne åbenbart har glemt, hvordan man tegner.
Karakterernes personlighed hjælper ikke ligefrem, og der er så mange besynderlige indslag og personer, der slet ikke passer ind i historien, så den tager et utal af drejninger, der er mere sære, end de er chokerende. Folk dør på stribe for at skabe en dramatisk effekt, men andres måde at reagere på er temmelig afslappet, og man tager sig tid til at tage billeder midt i det hele, som om det er en ferie.
Ydermere er der konstant malplaceret engelsk dialog, der grænser til at være komisk samt en ... rap battle. Det er overordnet set svært at forholde sig til katastrofen, når der er så mange skøre elementer. At se første og sidste afsnit som de eneste ville faktisk være nok, for alt derimellem har ikke meget med synkningen af Japan at gøre, og symbolikken er ganske enkelt for svag. Sjældent har jeg været så skuffet over at se en serie.
