Dette er den eneste serie, som Satoshi Kon nåede at lave før sin død, og den adskiller sig ikke rigtig fra hans film, som han er mest kendt for, hvor realisme er en flygtig størrelse, for i Paranoia Agent bliver ens opfattelse af virkeligheden ligeledes sat på prøve, når handlingen gradvist sætter ens forstand på prøve, så man hurtigt føler sig som en af de medvirkende, der døjer med alverdens forstyrrelser som følge af personlige problemer.
Det er i sig selv interessant, at der ikke er én hovedperson, men derimod mange biroller, for på den måde får man at se, hvordan samfundet påvirker den enkelte på forskellige måder, og hvordan folk tackler nedture såsom stress, mentale sygdomme, svigt og mobning. Vi kan alle få lyst til bare at flygte fra alting nu og da, og mens nogle af seriens personer vælger at gøre det med selvmord, så er der derimod andre, der deltager i et såkaldt massehysteri.
Det er generelt utroligt, at Kon formår at belyse stort set alle moderne japanske samfundsproblemer ved at skildre konsekvenserne af dem på et personligt plan. Og selvom serien er fra 2004, så er den stadig utrolig aktuel, idet den tager fat i emner, der er relevante for alt for mange mennesker nu om dage. Dens psykologiske dybde og kreative fortælleteknik er nok en udfordring for mange, hvis man ikke er vant til at se anime og blive udsat for tegnefilm i denne genre, men netop fordi der er tale om animation, så er der en masse frihed til at skildre virkeligheden på forskellige måder, fordi vi alle ser den fra hvert vores perspektiv. Netop det gør handlingen forvirrende og også en anelse rodet, så der bliver generelt eksperimenteret en hel del i denne serie med alt fra fortælleteknik til symbolske virkemidler.
Allerede inden man er halvvejs gennem serien, begynder man således at miste grebet om handlingen, og mod slutningen eskalerer det hele i kaos, og således er serien i sig selv en gengivelse af de medvirkendes mentale tilstand, og man kan kun blive sat fri, hvis man vælger at slukke for skærmen. Så serien er nok også en udfordring på samme måde som livet - har du styrken til at holde fast, selvom alt er ved at falde sammen omkring dig, eller vælger du at give op, uden du ved, hvordan det ender?
Der er som sådan intet spektakulært ved animationen, men der er bare noget med Satoshi Kons farver, der giver hans værker en dybde og nærmest 3D-agtig følelse. Han er virkelig savnet, fordi han bidrog med noget til anime-genren, som generelt er en sjældenhed. En unik tilgang til koncepter og en respekt for det modne publikum og dets intellekt.
