Godzilla vs. Destoroyah

Information

Billeder

Original titel: Gojira tai Desutoroia

Instruktør: Takao Okawara

År: 1995

Genre: Kaiju, katastrofe

Spilletid: 103 minutter







Handling

Da Birth Island forsvinder i havet, sætter Godzilla endnu engang kursen mod Japan, hvor et nyt monster venter i skikkelse af Destoroyah. Men Godzilla har andet at tænke på, for den enorme kaiju er nemlig ved at overophede, hvilket i værste fald kan ende med en nedsmeltning.

Min mening

Dette er den 22. Godzilla-film i rækken og den sidste i den syv film lange reboot-serie, der virkelig formåede at genopfinde kaiju-genren, selvom man nu og da faldt tilbage i de stereotype elementer fra de gamle kaiju-film. Denne er dog en af de bedre, netop fordi man afholder sig fra at inddrage alt for mange klichéer, men formår at holde sig på et nogenlunde troværdigt plan med en hyldest til den oprindelige Godzilla-film.

Den afsluttende kamp er en værdig slutning på en æra med Godzillas endelige skildret på temmelig grafisk vis, samtidig med at vi bliver teaset med, at dette alligevel ikke er det sidste, vi har set til Godzilla. Desværre er Destoroyah en af de mere kedelige modstandere, som Godzilla har stået over for, hvilket først og fremmest skyldes, at den er overdesignet, hvilket fremgår ved, at man tydeligvis har svært ved at styre den og give den liv.

Til sammenligning er man blevet virkelig god til at kontrollere Godzillas animatroniske hoved, så både den og Godzilla Junior virker livagtige. Særligt Godzilla Junior har fået et meget realistisk design, og lyseffekterne på Godzilla er meget imponerende. Det samme er eksplosionerne i de episke kampe, der desværre finder sted i et af Tokyos mere kedelige distrikter, så mængden af ikoniske bygninger er begrænsede.

Denne film gør også klogt i at lade de menneskelige medvirkende agere tilskuere, så det er kaijuerne, der får lov at være i rampelyset. Desværre prøver menneskerne alligevel at stjæle dette ved, at der hele tiden bliver sat unødvendigt fokus på dem, men de er alligevel så intetsigende allesammen, at ingen af dem formår at overstråle Godzilla.

Vurdering


Favoritkarakter:
Godzilla


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

7/10
Total Page Visits: 161 - Today Page Visits: 1