Denne film er baseret på rygterne om en virkelig japansk kvinde ved navn Takako Konishi, der i 2001 begik selvmord i Minnesota. Ved en fejl blev det rapporteret, at hun var taget til USA for at finde den skjulte kuffert med penge fra filmen "Fargo", og det er siden blevet en populær myte.
At lave en film, der tager udgangspunkt i myten hjælper ikke ligefrem på det, for i virkeligheden var der tale om en personlig tragedie. Det er Kumikos historie dog også, og den viser trods alt, hvordan man i den moderne tidsalder kan gå psykisk ned med flaget, fordi man befinder sig i et net af rutiner, forventinger og normer, og hvis man først begynder at føle sig fanget i dette, så ønsker man at slippe fri.
Det er det, vi vælger at gøre, når vi nu og da slår fra - eksempelvis gennem ferie - men Kumiko drømmer om mere. Hun vil på eventyr og fantaserer om at gøre en stor opdagelse a la en spansk kolonist, som hun selv siger. Desværre hører den slags tanker ikke til i en moderne verden, så hun begynder at leve sig så meget ind i sin fantasi, at den bliver hendes nye virkelighed. Og det er jo ulempen ved ikke at kunne indrette sig i tilværelsen, så på mange måder er Kumikos rejse til USA både smuk og trist, for hun tager et skridt og følger sine drømme, men vi ved jo godt, at det hele er forgæves, og at hun aldrig vil få dem opfyldt.
Eftersom filmen er baseret på et selvmord, ved man også, hvordan den vil ende, men så bliver der alligevel lavet et tvist, der gør en opmærksom på, at drømme trods alt er virkelighed for den, der har dem. Og hvor er det bare rart med en realistisk film, der alligevel kan være så eventyrlig.
