Kotokoin

KotokoinKotokuin er et buddhistisk tempel beliggende i Kamakura, der er verdenskendt for sin enorme Buddha-figur i bronze, der efter al sandsynlighed blev støbt tilbage i 1252. Oprindeligt var det en statue af træ, der befandt sig i Kotokuin, og denne havde taget ti år at lave, men allerede fem år efter den var færdig, blev både statuen og templets hovedbygning ødelagt af en storm i 1248, og man valgte derfor at fremstille en solid statue ud af bronze i stedet. Denne statue blev ligeledes placeret i templets hovedbygning, men denne blev atter ødelagt af en storm i 1334 og så igen i 1369, før en tsunami smadrede den sidste bygning i 1498. Herefter gad man simpelthen ikke genopbygge templet mere, og Buddha-statuen fik derfor lov at stå udendørs, hvor den lige siden har befundet sig under åben himmel. I sin tid sad der 32 lotusblade af bronze rundt om statuen, men i dag er der kun fire tilbage, og disse er ikke længere en del af statuen. Statuen har en højde på 11,4 meter (13,35 meter inklusiv piedestal) og er dermed den anden højeste i Japan, mens den vejer 93 tons – selvom den er hul indvendigt. Piedestalen tog desuden skade under det store Kanto-jordskælv i 1923, men blev genopført to år efter, og selve statuen bliver med jævne mellemrum restaureret, så den nemmere kan modstå tidens tand.

Kotokuin består dog stadig af flere bygninger samt en have. Templet ligger cirka 10 minutter fra Hase station.

 

Kotokoin171total visits,1visits today