I begyndelsen af 1600-tallet anlagde Tokugawa-shogunatet et net af hovedveje med det formål at forbinde Edo - datidens navn for Tokyo - med andre vigtige byer såsom Kyoto, der dengang fungerede som landets hovedstad, idet det var her, Kejserfamilien boede, mens shogunatet derimod havde base i Edo. De fem ruter var tilsammen kendt som Gokaido, men blev hver især kaldt for Tokaido, Nakasendo, Koshu Kaido, Oshu Kaido og Nikko Kaido, og alle udsprang fra Edo, men kun to af disse havde endestation i Kyoto, hvilket var Tokaido og Nakasendo, mens Nikko Kaido førte til Nikko, Oshu Kaido førte til Shirakawa, og Koshu Kaido førte til Shimosuwa i nutidens Nagano-præfektur, som desuden var et stop på Nakasendo.
Dyredrevet vognkørsel var i en stor del af Edo-perioden forbudt, og mange rejste derfor til fods, hvilket betød, at folk tilbragte mange dage på Gokaido. Af den grund blev der på ruterne anlagt såkaldte stationer bestående af mindre gennemgangsbyer kendt som shukuba, hvor rejsende kunne gøre hvil og indtage mad på beværtninger, og så blev der desuden foretaget kontrol af de rejsende, så shogunatet hele tiden havde styr på folkebevægelsen, ligesom man kunne forhindre eventuelt smugleri af ulovlige goder såsom skydevåben. For at folk hele tiden skulle have en fornemmelse af, hvor på ruten de befandt sig, og hvor langt der var til deres destination, så blev der desuden også opsat vejvisere kaldet ichirizuka, der dog kun angav afstanden til broen Nihonbashi i Edo. Så når man begav sig i retning mod Edo, kendte man derfor afstanden, man endnu havde tilbage, og når man rejste bort fra Edo, kendte man derfor afstanden, man havde fået tilbagelagt, og så måtte man selv regne sig frem til, hvor langt man havde igen. I Japan havde man desuden sit helt eget målesystem, så afstanden blev angivet i en distance kaldet ri, hvilket er lige knap 4 kilometer, og ichirizuka blev derfor opført langs Gokaido med en afstand på en ri imellem hver.
Ichirizuka var altså Japans tidlige vejskilte, men selvom der godt nok blev opsat skilte, så kunne disse nemt blive overset eller gå tabt, så for at en ichirizuka skulle være nem at få øje på, så blev de derfor markeret med brug af menneskeskabte høje med en højde på 1,7 meter, der blev anlagt på hver sin side af vejen. Hver gang man passerede forbi to høje, vidste man derfor, at man havde tilbagelagt en ri, og oven på højene blev ligeledes plantet træer, så folk dermed også kunne tage et hvil og slappe af i skyggen fra disse. Det tog 10 år at anlægge alle ichirizuka langs Gokaido, men kun ganske få af disse eksisterer den dag i dag, og ingen findes i deres oprindelige form, idet det som regel kun er den ene høj, der er blevet bevaret, og de tilbageværende høje er enten er blevet overtaget af naturen eller inddraget i det menneskelige samfund, så det umiddelbart kan være svært at begribe historien bag dem.