Shinyo

Shinyo

Shinyo var motorbåde, der blev benyttet i angreb under Anden Verdenskrig, hvor soldater ville befinde sig i båden og styre denne ind i skibe med det formål at gøre skade på disse, så de forhåbentligt ville synke. En shinyo var nemlig forsynet med sprængstof, så den ville eksplodere under sammenstødet, og eftersom soldaterne ombord typisk ville omkomme under angrebet, er shinyo også kendt som selvmordsbåde eller kamikaze-både - opkaldt efter de mere kendte kamikaze-piloter, som derimod begik selvmord ved at styrte deres fly ned i fjendens skibe.

Shinyo-projektet tog sin begyndelse i 1943, da ideen opstod, men det var først i 1944, man begyndte at producere de første både, da Japan blev presset under Anden Verdenskrig og indså behovet for at beskytte sig mod en mulig invasion. Tusindvis af motorbåde blev derfor sat i produktion, da man udviklede forskellige typer, og for at spare på metal blev disse fremstillet i træ, så de derfor nemt gik i stykker, så snart de blev ramt af et modangreb. På nogle overophedede motoren tilmed, så båden eksploderede, så de fleste shinyo, som blev sendt i aktion, nåede derfor aldrig frem til deres mål, mens andre derimod formåede at udrette skader på store krigsskibe. Eftersom bådene var fremstillet af træ, var deres kapacitet desuden begrænset, så de kun kunne bære 250 kg. sprængstof.

Nogle både havde kun plads til én soldat, mens andre havde plads til to, så den ene kunne fokusere på at styre båden, mens den anden derimod kunne dække vedkommende med et brug af et maskingevær. Præcis som med kamikaze-piloter hvervede man helt unge mænd, som var villige til at ofre sig selv for fædrelandet, hvis de blev opfordret til dette af deres overordnede. Selvom shinyo var selvmordsbåde, så var de dog forsynet med styrelåse og redningsveste, så de ombordværende kunne springe i vandet og lade båden sejle af sig selv under afslutningen på et angreb. Men der var imidlertid stor ære i at miste livet under et sådant, og derfor blev de fleste på båden til det sidste.

De første både blev sendt i aktion i august 1944, og i det kommende år nåede man at producere over 6000. Størstedelen af disse blev dog aldrig taget i brug, idet de forblev opmagasineret i Japan, så man havde noget at forsvare sig med, hvis de allierede styrker begyndte at invadere landet. Dette foregik dog primært i luften med brug af fly, der i løbet af 1945 stod bag et utal af bombetogter i Japan, så shinyo blev stort set kun anvendt under angreb, hvilket endte med at koste over 1000 mænd livet. Dog findes der ingen tal på, hvor mange både, der rent faktisk havde held med at ramme deres mål under de hundredvis af selvmordsangreb, som nåede at finde sted i løbet af krigen, men det er med garanti så beskedent, at det er et anerkendt faktum, at shinyo ikke spillede nogen mærkbar rolle i krigen, og derfor er det da også et af Japans mere oversete våben.

Total Page Visits: 35 - Today Page Visits: 1