Den 15. august 1945 overgav Japan sig officielt under Anden Verdenskrig. Men selvom fredsforhandlingerne stod på, så var krigen fortsat i gang, og Japan blev derfor stadig udsat for angreb helt frem til den 15. august, hvor det sidste bombeangreb fandt sted, da 15 engelske fly blev sendt afsted for at udrette skade på nogle fabrikker i Tokyo Bugt. Disse blev imidlertid opdaget, inden de nåede frem til deres mål, og da japanske jægerfly blev sendt på vingerne for at forsvare dette, valgte man i stedet at bombe en kemikaliefabrik beliggende i Chiba-præfekturet.
Dette resulterede i krigens sidste ofre, da det lykkedes for de japanske jægerfly at skyde et engelsk fly ned, hvorved tre mænd ombord på dette mistede livet. Man formåede ligeledes at ramme et andet fly, som dermed blev beskadiget, så piloten, Frederick Hockley, måtte skyde sig selv ud med katapultsædet, så han på den måde overlevede, da han dalede til jorden med brug af sin faldskærm. Men hér blev han imidlertid taget til fange af det japanske forsvar, som valgte at beholde ham i sin varetægt, selv efter at Japans overgivelse var blevet annonceret i radioen af kejseren blot en times tid senere.
Japan var derfor ikke længere i krig, og det var ikke tilladt at holde krigsfanger. Alligevel blev den 22-årige Frederick Hockley ikke løsladt. I stedet blev han nemlig bragt til byen Ichinomiya, hvor han senere på aftenen blev henrettet, da han i al hemmelighed blev ført med op i bjergene, hvor man på forhånd havde klargjort hans grav ved at grave et hul i jorden. Hockley kunne dog intet se, idet han havde bind for øjnene, da han blev anbragt foran dette, umiddelbart inden han blev skudt to gange, så han faldt ned i hullet, hvor han efterfølgende blev stukket med et sværd, inden han til sidst blev begravet.
Japans sidste krigsfange var således blevet dræbt. Men eftersom Japan allerede havde overgivet sig, da henrettelsen fandt sted, så ville denne efter alt at dømme blive betragtet og behandlet som en krigsforbrydelse. Da en eftersøgning efter Hockley blev påbegyndt i oktober, forsøgte man derfor at skjule sandheden ved at grave hans lig op og kremere det, mens man i en rapport konkluderede, at han var blevet dræbt i det flystyrt, som han i virkeligheden havde overlevet. Dog havde så mange personer været involveret i hans tilfangetagelse, at der opstod misvisende informationer under afhøringerne af disse, hvilket førte til, at sandheden omsider kom frem i lyset i april 1946, hvor Fujino Masazo erkendte, at han havde modtaget ordre om at henrette Frederick Hockley - vel at mærke efter at Japan allerede havde overgivet sig.
Ordren var kommet fra Tamura Teiichi, der selv havde modtaget denne fra Hirano Nobou, så alle mænd blev anholdt og bragt med til Hong Kong, som på dette tidspunkt var en britisk koloni, hvor de blev stillet for en krigsdomstol og dømt som krigsforbrydere. Mens både Tamura Teiichi og Hirano Nobou begge blev dømt til døden og henrettet i 1947, så slap Fujino Masazo derimod med en dom på 15 års fængsel. For selvom han ganske vist havde stået bag henrettelsen af Frederick Hockley, så erkendte man, at han blot havde adlydt sine overordnede, som burde have erkendt Japans nederlag og derfor også have løsladt den krigsfange, som de ikke længere havde ret til at beholde i deres varetægt.