Japans krigsforbrydere

Under Anden Verdenskrig stod Japan bag en hel del krigsforbrydelser ved at forgribe sig på den internationale lovgivning angående krigsførelse. Dette drejede sig blandt andet om massakrer, henrettelser, menneskeforsøg, voldtægt og tortur. Efter afslutningen på krigen blev tusindvis af japanere derfor stillet for en militærdomstol og dømt som krigsforbrydere. Men eftersom Japan overgav sig til USA, som herefter okkuperede nationen, så var der dog også mange krigsforbrydere, som undgik straf, idet man i stedet valgte at indlede et samarbejde med disse. En anden, som gik fri, var Kejser Hirohito, der som Japans regent tilmed var symbolet på de nationalistiske værdier, der var grundlag for Japans krigsførelse. Kejseren fik i stedet afskaffet sin guddommelige status, idet man mente, at det primært var denne, der havde været medvirkende til Japans krigsførelse, mens man erkendte, at denne ikke var kejserens projekt, idet han i høj grad havde været en passiv marionet styret af hans militante undersåtter, der rent faktisk stod for at føre den krig, som siden er blevet betragtet for at være en skamplet på Japans historie.

Det er dog langt fra alle krigsforbrydelser, der er blevet anerkendt og beklaget af Japan, ligesom mange japanere slet ikke har kendskab til disse og sågar nægter at tro på, at de har fundet sted, fordi der efter krigens afslutning har foregået intern censur, som har haft til formål at nedtone sandheden bag de rædsler, som Japan var skyld i under Anden Verdenskrig. Disse førte om ikke andet til, at over 5000 japanere blev dømt som klasse B eller C-krigsforbrydere for at have begået almindelige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, hvilket foregik ved de allierede militærdomstole uden for Japan. Dette førte til knap 1000 dødsdomme og efterfølgende henrettelser umiddelbart efter krigens afslutning.

I alt 28 japanere blev derimod retsforfulgt som krigsforbrydere ved Den Internationale Militærdomstol i Tokyo fra 1946 til 1948, hvilket primært drejede sig om højt positionerede skikkelser, der havde haft en beordrende eller ledende stilling under krigen, så de derfor blev dømt for at have stået bag krigsforbrydelser frem for at have udført dem. Disse 28 personer blev dermed også betragtet for at have været ansvarlige for krigen, idet de havde haft en aktiv rolle under denne. Der var derfor tale om en blandet skare af magtfulde personligheder bestående af både politikere, diplomater, embedsmænd, generaler og lignende. Syv af disse blev dømt til døden, og alle blev henrettet den 23. december 1948. To personer døde før eller under retssagen, mens en tredje blev erklæret for uegnet til straf, men de bliver alligevel ofte nævnt som krigsforbrydere, selvom de altså aldrig blev dømt til at være det. Som noget yderst kontroversielt er Japans krigsforbrydere desuden inkluderet i listen over krigsofre, så deres navne er blandt andet også at finde ved Yasukuni-helligdommen i Tokyo, der er dedikeret til ofre for krig.

 

Dette er en liste over de 28 japanere, der efter Anden Verdenskrig blev sigtet som klasse A-krigsforbrydere: