Den 15-årige Tomoko Takahashi boede i byen Fukui sammen med sin mor, mens hendes 18-årige storesøster boede sammen med deres far, efter at forældrene var blevet skilt. Tomoko så dog ikke meget til sin mor, eftersom hun hun var ansat på en bar og derfor arbejdede om aftenen, mens hun først kom hjem i løbet af natten, hvor Tomoko var gået i seng. Hun kunne således heller ikke være med til at fejre sin datter, da hun den 19. marts 1986 dimitterede fra gymnasiet, for efter afgangsceremonien tog moderen nemlig på arbejde, så Tomoko måtte tilbringe resten af dagen alene hjemme. Og selvom det ellers skulle have været begyndelsen på et nyt liv for pigen, så endte hun desværre med at miste det samme dag.
Da Tomokos mor vendte hjem fra arbejde midt om natten, blev hun mødt af et skrækkeligt syn, da hun fandt sin datter liggende i en blodpøl på første sal, hvor hun var blevet stukket ihjel med hele to køkkenknive, som havde pådraget hende mere end 45 stiksår, mens hun tilmed var blevet slået i hovedet med et askebæger og kvalt med en ledning. Den 15-årige pige havde altså været udsat for et brutalt overfald, hvilket lod til at være blevet udført i vrede, eftersom hun primært var blevet stukket i og omkring hovedet, hvor den ene kniv endda sad fast i hendes hals, mens den anden var blevet bøjet efter at have ramt hendes kranium. Der var heller ingen tegn på indbrud, så man gik automatisk ud fra, at hun kendte sin morder og selv havde lukket vedkommende ind i hjemmet og måske endda befundet sig i selskab med personen, eftersom hendes lig blev fundet på førstesalen.
Da man undersøgte Tomokos omgangskreds, fandt man ud af, at hun kendte nogle unge fra en lokal bande, og disse blev derfor udpeget som mulige mistænkte. Netop fordi at der var blevet anvendt flere mordvåben, tydede det nemlig på, at flere personer kunne være indblandet i drabet, men desværre var der ingen spor at gå efter, så sagen forblev uopklaret i et halvt år, indtil et yakuza-medlem fortalte politiet, at han vidste hvem, der havde slået Tomoko Takahashi ihjel. Ifølge ham havde hans skolekammerat Shoji Maekawa nemlig været ude at køre med to af hans kolleger, som kunne berette, at Shoji havde besøgt Tomoko, den aften hun blev dræbt, hvor han havde forladt hendes hus med blod på tøjet. Og da politiet fandt frem til bilen, fandt man da også blodspor på passagersædet, hvilket viste sig at være den samme blodtype som Tomokos.
I marts 1987 valgte politiet derfor at anholde den 21-årige Shoji Maekawa, selvom han slet ikke kendte Tomoko, ligesom han desuden havde et alibi, idet han på drabsdagen havde spist middag med sin familie, hvilket de tilmed kunne bekræfte. Der var således modstridende vidneudsagn, men grundet blodpletterne valgte man alligevel at tro på yakuza-medlemmerne og nåede frem til en historie om, at de og Shoji havde kørt rundt og sniffet malingforstynder, hvorefter de havde fået lyst til at invitere en pige med på turen. De kørte derfor hen til Tomoko, fordi Shoji vidste, at hun altid var alene om aftenen, men da han prøvede at invitere hende med, nægtede hun, hvilket tilsyneladende var forklaringen på, at hun blev slået ihjel i det, der blev betragtet som en stofrus.
Shoji var nemlig i behandling for sin afhængighed af malingfortynder og rusmidler, og det var også via disse, han havde etableret kontakt med sin ven i yakuza-miljøet. Historien hang derfor sammen med ham som gerningsmand, men der var bare ingen beviser for, at han var den skyldige, hvilket han derfor fortsatte med at benægte. Alligevel valgte man at sigte Shoji Maekawa for drabet på Tomoko, idet man var i besiddelse af fysiske beviser i form af to hårstrå, som var korte nok til at stamme fra en mand. Der var dog intet, som dengang kunne bevise, at disse hår stammede fra hverken morderen eller Shoji, men alligevel blev han retsforfulgt for drabet, hvilket da også endte med, at han blev frikendt grundet manglen på beviser, som kunne udpege ham som gerningsmanden.
Anklagemyndigheden ankede imidlertid sagen, som derfor gik om, og da man denne gang lagde vægt på vidneudsagnene frem for beviserne, blev Shoji Maekawa i 1995 kendt skyldig og idømt syv års fængsel for drabet på Tomoko Takahashi - en temmelig mild dom, der i sig selv indikerede tvivl om skyldsspørgsmålet, idet man kun kunne formode, at Shoji havde været indblandet i drabet, og altså ikke at han havde begået det, eftersom ingen havde set dette. Shoji nægtede sig fortsat skyldig, og selvom han forsøgte at anke dommen, blev dette afvist, hvorved han måtte tilbringe syv år i fængslet, hvorefter det blev bevist, at han rent faktisk var uskyldig.
Shoji Maekawa blev løsladt i 2003, og året efter gik hans mor bort, inden hun nåede at få sandheden om sin søn at vide. Da et af vidnerne valgte at stå frem og indrømme, at han havde givet falsk forklaring, valgte den japanske domstil nemlig at tage sagen op på ny i 2024, hvilket førte til, at Shoji Maekawa året efter blev frifundet i alle anklager, hvorved det stod klart, at han havde været udsat for et justitsmord af særlig grov karakter, sagen imod ham udelukkende var baseret på vidneudsagn fra medlemmer af et kriminelt miljø, hvilket blev betragtet som upålidelige kilder. Shojis ven befandt sig nemlig i politiets varetægt for forbrydelser, som han havde begået, dengang han udpegede Shoji som Tomokos drabsmand, hvilket han muligvis gjorde i håb om at slippe med en mildere straf, hvis han samarbejdede med politiet. Han fik derfor overtalt sine kolleger til at fortælle den samme historie, og trods uoverensstemmelser i denne valgte politiet altså at tro på den, hvilket førte til, at en uskyldig mand blev udpeget og sågar dømt som morder.
Som følge af dette er drabet på Tomoko Takahashi aldrig blevet opklaret, fordi efterforskningen endte, da Shoji blev dømt. Og selv hvis den sande gerningsperson bliver identificeret, så kan vedkommende aldrig blive dømt, eftersom sagen blev forældet i 2001. Det er dermed en gåde, hvem og hvor mange der slog Tomoko ihjel i 1986, hvilket sagtens kunne være den ungdomsbande, som hun kendte, da mistanken mod dem trods alt forsvandt, da fokusset blev rettet på Shoji allerede et halvt år efter forbrydelsen blev begået.