Den 1. marts 1933 fandt man liget af et cirka to måneder gammelt spædbarn Tokyo, og da en obduktion viste, at barnet var blevet kvalt, igangsatte man en efterforskning efter den skyldige, hvilket førte politiet på sporet af den 33-årige Hatsutaro Kawamata, der boede i nærheden. I 1928 var han nemlig blevet dømt for at have slået et barn ihjel, som han ellers havde adopteret mod betaling, hvilket var en udbredt måde at tjene penge på i Japan i første halvdel af 1900-tallet, hvor uønskede børn blev bortadopteret til folk, der blev betalt for at tage dem til sig med det formål at opdrage dem. Men eftersom disse adoptioner foregik uden om myndighederne, blev der derfor ikke foretaget kontrol, så nogle gjorde det simpelthen til en forretning at adoptere børn blot for at tage livet af dem, fordi de kun var interesseret i pengene og ikke havde i sinde at opfostre børnene.
Et ukendt antal børn blev således slået ihjel i denne periode, hvor man i Japan havde et utal af drabssager på uønskede børn, hvoraf mange af disse aldrig blev opklaret, fordi de ikke fik særlig meget opmærksomhed, mens andre derimod førte til anholdelser - heriblandt Hatsutaro Kawamata, der blev dømt for at have taget livet af et barn i 1928. Han blev imidlertid benådet og løsladt i 1931, hvilket altså førte til, at han igen kom i politiets søgelys, da et barnelig blev fundet to år senere. Da han således blev udpeget som mistænkt, valgte politiet at ransage Hatsutaros hjem, hvor man fandt frem til liget af en cirka et år gammel pige, der var gemt væk i et skab, og han blev derfor anholdt og bragt med til afhøring, hvor Hatsutaro med tiden afslørede, at han i løbet af det seneste år havde adopteret uønskede børn, som han havde valgt at slå ihjel.
Hatsutaro kunne imidlertid ikke sige, hvor mange børn, han havde dræbt. Men da han fortalte, hvor disse lå begravet, fandt man ligene af intet mindre end 24 døde børn, som den 33-årige mand derfor blev sigtet for at slået ihjel sammen med pigen, der blev fundet i hans skab, så det endelige antal ofre dermed nåede op på 25. Der var dog ingen beviser for, at Hatsutaro havde taget livet af det barn, der ellers førte til hans anholdelse, ligesom man ikke kunne bevise, at han havde slået de andre børn ihjel, så han blev i stedet dømt for at have forvoldt deres død, hvilket resulterede i en dødsdom, mens henrettelsen fandt sted allerede året efter.
Dette var dermed en af de få sager om drab på uønskede børn, som førte til, at den skyldige blev dømt til døden - ikke blot grundet antallet af ofre, men også fordi at Hatsutaro Kawamata tidligere var dømt for lige netop denne forbrydelse. Det førte imidlertid ikke til øget fokus på problemet med uønskede børn i Japan, hvor det fortsatte med at være en indbringende forretning at adoptere børn blot for at tage livet af dem, hvilket foregik helt frem til efter Anden Verdenskrig, hvor der fortsat var tale om et udbredt samfundsproblem, som man først forsøgte at gøre noget ved, da sager med hundredvis af døde spædbørn blev afsløret.