Bombetogterne i Nagoya

Bombetogterne i NagoyaHen mod slutningen på Anden Verdenskrig foretog USA adskillige bombetogter med fly i flere byer rundt om i Japan med det formål at ramme fjenden på hjemmebane og dermed udrette skade på krigsudstyr såvel som samfundet generelt for på den måde at svække Japan som nation. En af de byer, der blev værst medtaget var Nagoyahvor de primære mål var Mitsubishis fabrikker, der var hovedproducenten af japanske kampfly, og disse blev derfor allerede ramt af bombetogter i 1942 og 1944. I 1945 intensiverede det amerikanske militær luftangrebene, da det første fandt sted den 3. januar, før et andet blev udført allerede 11 dage senere. Henover foråret blev der foretaget fem større bombetogter, der for det meste blev udført omkring midnatstid, og under det ene af disse blev borgen i Nagoya ramt den 14. maj, hvorved den brændte ned. Der var på dette tidspunkt tale om en af Japans få originale borge, som dermed gik tabt, og borgen var desuden et mål, idet den under krigen blev anvendt som en militær kommandocentral. Bombetogter førte desuden til ødelæggelsen af blandt andet Osu Kannon-templet og Nagoya station. Yderligere to bombetogter fandt sted henover sommeren den 9. juni og 26. juli, hvor størstedelen af Nagoya allerede lå i ruiner.

I løbet af Anden Verdenskrig blev Nagoya ramt af omkring 14.000 tons sprængstof, hvilket ødelagde over 130.000 bygninger og dræbte mere end 7.500 mennesker. Ødelæggelserne i Nagoya betød, at man i efterkrigstiden kunne starte på en frisk med nybyggeri, der med tiden ville gøre byen til en af de største i Japan, hvor antallet af historiske bygninger er meget begrænset.

Total Page Visits: 196 - Today Page Visits: 1