Branden i Shuri-borgen

Branden i Shuri-borgenShuri-borgen befinder sig i Naha på Okinawa, hvor den før i tiden fungerede som et palads, dengang Ryukyu-øerne havde status som et selvstændigt kongerige. Da øerne blev gjort til en officiel del af det japanske territorium og dermed det japanske kejserrige, blev monarkiet afskaffet, og Shuri-borgen gik herefter i forfald, indtil den blev lagt i ruiner under Anden Verdenskrig. Efter krigens afslutning forblev Okinawa okkuperet af USA frem til 1972, og i 1992 valgte man sig for at fejre 20-årsjubilæet for den endelige afslutning på okkupationen ved at genopføre en kopi af Shuri-borgen, der tilmed blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 2000. Men 19 år senere brændte store dele af Shuri-borgen imidlertid ned, da der natten til den 31. oktober 2019 udbrød brand i hovedbygningen, hvilket blev opdaget af de tilstedeværende sikkerhedsvagter, som sørgede for at slå alarm og tilkalde brandvæsnet klokken 2.40.

Selvom brandvæsnet var til stede ved borgen efter ti minutter og hurtigt kunne påbegynde slukningsarbejdet, så havde ilden dog allerede fået fat og spredt sig, så den var ude af kontrol, fordi bygningerne var lavet af træ, så der gik mere end ti timer, før branden officielt var slukket, og på dette tidspunkt havde ilden formået at fortære hele hovedbygningen samt 5 andre tilbygninger – svarende til knap 5000 m2, der blev fuldkommen totalskadet, mens mere end 400 udstillingsgenstande gik tabt i flammerne, og store dele af Okinawas vartegn og mest berømte attraktion var således gået op i røg. Borgen blev efterfølgende lukket for besøgende, men det varede dog ikke længe, før man offentliggjorde planer om igen at genopføre borgen, og der blev eksempelvis indsamlet midler til dette via donationer fra både ind- og udland. Nedrivningsarbejdet og genopbygningen blev påbegyndt året efter, og dette har besøgende mulighed for at følge med i.

Ingen kom noget til i branden, der blev opdaget, da sikkerhedsvagter spottede røg fra hovedbygningen, efter de forinden havde sikret sig, at porten var lukket og låst, så man kunne på den måde udelukke et attentat. Undersøgelser af ulykken kunne da også konkludere, at branden ikke var blevet påsat, men at denne derimod var opstået som følge af en kortslutning i borgens el-installation, hvilket altså resulterede i gnister, som formåede at antænde træværket. Der er også en teori om, at borgens karakteristiske røde maling fungerede som brændsel, som gjorde det muligt for ilden at få fat og sprede sig hurtigt. Der var heller ikke installeret sprinkleranlæg i borgen, selvom dette ellers var blevet anbefalet så sent som måneden forinden grundet branden i Notre Dame tidligere på året. 

Total Page Visits: 89 - Today Page Visits: 1