Japans værste togulykke fandt sted under Anden Verdenskrig, men hændte dog ikke under et angreb. Ulykken skete nemlig den 11. december 1944 på Okinawa, hvor der dengang befandt sig en jernbane, der under krigen både transporterede civile, soldater og krigsudstyr. Og det var denne kombination, der endte med at forårsage en tragedie på den 15 kilometer lange Itoman-linje, der kørte mellem byerne Naha og Itoman.
På Okinawa var man på dette tidspunkt ved at forberede sig på den amerikanske invasion af Okinawa, så soldater og ammunition blev fragtet rundt på øen i et stort omfang. Og dette var også tilfældet om eftermiddagen den 11. december, hvor et tog med seks åbne passagervognene blev fyldt med soldater og ammunition, som skulle fragtes fra Naha til Itoman. På vejen blev en vogn fyldt med olietønder dog påsat lokomotivet sammen med en lukket vogn med soldater samt 10 piger, der var på vej hjem fra skole. Men de fleste af dem nåede dog aldrig frem, for efter at toget havde forladt Kyan station blev olietønderne i vognen bag lokomotivet pludselig antændt, hvilket udløste en kædereaktion af eksplosioner, da ammunitionen i de andre vogne blev antændt, mens disse var fyldte med soldater.
Kun tre personer havde held med at springe ud fra det kørende tog i tide, så 221 mennesker endte med at omkomme i det gigantiske inferno, hvilket inkluderede 210 soldater, 8 skolepiger og 3 jernbaneansatte. De tre overlevende var to skolepiger og en enkelt ansat, så samtlige soldater omkom altså i ulykken. Umiddelbart efter denne flød det med ligdele på jernbanestrækningen, og det brændende tog nåede først til standsning ved den næste station, hvor man åledes fik indsigt i den tragedie, som havde udspillet sig. Granater og bomber fortsatte desuden med at eksplodere langs skinnerne i flere timer, hvilket besværliggjorde oprydningsarbejdet.
Ulykken skete, fordi gnister fra lokomotivet fik spredt sig til vognen med olietønder, og eftersom hele toget var læsset med ammunition, var en katastrofe dermed uundgåelig. Ikke nok med at ulykken kostede menneskeliv, så mistede Japan også værdifuldt krigsmateriel og lægeudstyr. Men netop fordi man led et stort tab, så blev ulykken udsat for censur og fortiet fra myndighedernes side, så hverken det japanske folk eller fjenden fik vished om denne før efter krigens afslutning. Hér blev jernbanen på Okinawa desuden nedlagt, så denne ikke længere eksisterer.