Japan Airlines Flight 301

Japan Airlines Flight 301Om morgenen den 9. april 1952 lettede Japan Airlines Flight 301 fra Haneda lufthavn i Tokyo med retning mod Fukuoka lufthavn på Kyushu med stop i Osaka. Flyet nåede imidlertid aldrig frem til sin første destination, for på vej over øen Izu Oshima styrtede flyet ned på Mihara-vulkanen, hvilket kostede samtlige af de 37 ombordværende besætningsmedlemmer og passagerer livet. Kommerciel flyvning var endnu i sin spæde begyndelse i 1952, og trods det lave dødstal var det derfor alligevel den anden værste flyulykke i Japan på dette tidspunkt. Det var også kun folk med mange penge, der havde råd til at flyve, så flere af de omkomne var kendte ansigter i offentligheden såsom politikere og direktører for store firmaer. Dette var desuden i den periode, hvor Japan var okkuperet af USA, og Japan måtte derfor ikke stå for landets luftfart, hvilket betød, at både piloter og flyveledere var amerikanere. Af den grund var det også USA der fik ansvaret for ulykken og efterforskningen af denne, men hvad der forårsagede flystyrtet er dog aldrig blevet bevist, eftersom man kun havde et enkelt vidne i skikkelse af den flyveleder, der gav instrukser til piloterne på flyet. Af ukendte grunde holdt de flyet i en højde på omkring 600 meter, da de fløj henover Izu Oshima, hvorved de altså styrtede ind i den 758 meter høje vulkan på øen, som de åbenbart ikke kunne se grundet dårlig sigtbarhed. Hvorfor de fløj så lavt længe efter at være lettet er det store ubesvarede spørgsmål, for flyvelederen insisterede på, at han bad dem stige så snart de var fløjet ud over havet. Alt tyder altså på, at der var tale om en menneskelig fejl, men ansvaret for denne blev aldrig givet til nogen.

 

Japan Airlines Flight 30158total visits,1visits today