Da man i 1953 fik elektrisk gadebelysning i landsbyen Kamo i Okayama-præfekturet, valgte man at fejre dette ved at arrangere en gratis filmfremvisning for byens indbyggere. Men hvad der skulle have været en festlig lejlighed, udviklede sig i stedet til en lokal tragedie, da arrangementet fandt sted på byens nyligt opførte skole den 25. juni. Hér dukkede 350 mennesker fra lokalområdet nemlig op, selvom der på skolen kun gik 30 elever, så den 430 kvadratmeter store bygning derfor kun var designet til at kunne huse 150 personer, så da filmen begyndte at spille, stod folk klemt sammen på den beskedne plads, hvorved der blev lagt op til en katastrofe.
På et tidspunkt overophedede filmen nemlig, så der gik ild i denne, hvilket meget hurtigt udviklede sig til en brand, som fik de forsamlede til at gå i panik. Men netop fordi at der var tale om en lille bygning med mange mennesker, så blev der trængsel ved udgangene, hvor folk stimlede sammen og faldt over hinanden, så det blev umuligt for de mange tilstedeværende at flygte, samtidig med at flammerne fik spredt sig og fyldt skolen med røg. Mens nogle blev trampet til døde, var der således andre, som blev kvalt ihjel, før de nåede ude fra den brændende skole, hvor 14 mennesker endte med at miste livet, da denne brændte ned til grunden, før brandvæsnet kunne nå at komme frem. De fleste af de omkomne var børn og ældre.
Det høje antal dødsofre skyldtes, at bygningens kapacitet var blevet overskredet markant, for hvis man havde holdt sig til det anbefalede antal mennesker, ville det højst sandsynligt have været muligt at evakuere dem alle. Skolen blev senere genopført med et mindesmærke til ære for ofrene for branden, men i 1977 måtte denne lukke, og den blev efterfølgende omdannet til en ruin. Kamo havde desuden lagt grund til en anden tragedie i 1938, hvor 30 mennesker blev dræbt i Tsuyama-massakren.